Langt de fleste offentligt ansatte akademikere har mulighed for at udvikle kompetencer til fremtiden med støtte fra kompetencefondene.

 

Fondene giver støtte til deltagergebyr, materialer, transport og ophold. Støtten er til aktiviteter, der ligger udover arbejdspladsens indsats og er dermed et supplement til de økonomiske midler, der allerede anvendes til kompetenceudvikling.

 

Fondene giver tilskud op til kr. 30.000 til efter- og videreuddannelse. Til masteruddannelser kan der søges op til kr. 50.000. De 3 fonde har hvert deres eget set up. De konkrete retningslinjer fremgår af fondenes hjemmesider.

 

Læs mere direkte på fondenes hjemmesider:

 

Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

 

Ansøgningerne sagsbehandles i den rækkefølge de modtages efter et først-til-mølle-princip.

 

 

Akademikerne vil løfte det generelle kompetenceniveau og den enkelte akademikers employability

 

Akademikernes formand Lisbeth Lintz opfordrer til, at flest mulige offentligt ansatte akademikere supplerer den allerede eksisterende kompetenceudviklingsindsats ved at søge midler til uddannelse i fondene.

 

Lisbeth Lintz siger, ’at det er hensigten at løfte såvel det generelle kompetenceniveau som den enkelte akademikeres employability’.

 

Akademikerne har fokus på, at anvende fondenes midler til kompetencegivende efter- og videreuddannelse, der kan sikre en stærk og veluddannet arbejdsstyrke med de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger.

Akademikerorganisationer omfattet af Den Kommunale Kompetencefond

 

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Forbundet Kultur og Information (KI), Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Den Danske Landinspektørforening (DdL), Den Danske Præsteforening (DdP), Djøf, Dansk Kiropraktor Forening (DKF), DM, Dansk Mejeriingeniør Forening (DMIF), Dansk Psykolog Forening (DP), Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Ingeniørforeningen (IDA), JA, Forbundet Kommunikation og Sprog (KS), Pharmadanmark (PD), Tandlægeforeningen (TF), Danske Scenografer (DS), Danske Fysioterapeuter (Dfys), Ergoterapeutforeningen (Etf), Jordmoderforeningen (JMF)

 

Ikke-omfattede Akademikerorganisationer:

DJ-AC, Dansk Musikpædagogisk Forening (DMpF), Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Forsvarsgruppen i AC (HOD), Foreningen af Speciallæger (FAS), Yngre Læger (YL), Foreningen af Skibsinspektører i Søfartsstyrelsen (SIF).

 

Konstruktørforeningens (KF) område udgør et selvstændigt fondskar

Akademikerorganisationer omfattet af Den Regionale Kompetencefond

 

Forbundet Kultur og Information (KI), Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Den Danske Landinspektørforening (DdL), Den Danske Præsteforening (DdP), Djøf, Dansk Kiropraktor Forening (DKF), Dansk Magisterforening (DM), Dansk Mejeriingeniør Forening (DMIF), Dansk Psykolog Forening (DP), Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Ingeniørforeningen (IDA), JA, Konstruktørforeningen (KF), Forbundet Kommunikation og Sprog (KS), Pharmadanmark (PD), Danske Scenografer (DS), Danske Fysioterapeuter (Dfys), Ergoterapeutforeningen (Etf), Jordmoderforeningen (JMF)

 

Ikke-omfattede Akademikerorganisationer:

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), DJ-AC, Dansk Musikpædagogisk Forening (DMpF), Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Forsvarsgruppen i AC (HOD), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Foreningen af Speciallæger (FAS), Yngre Læger (YL), Tandlægeforeningen (TF), Foreningen af Skibsinspektører i Søfartsstyrelsen (SIF)

Akademikere omfattet af Den Statslige Kompetencefond

 

Alle der hører til Akademikernes forhandlingsområde kan søge midler i fonden