Hvis man skal hjælpe nogen, må man begynde, hvor de er.
Det let omskrevne Søren Kierkegaard-citat står på Mette Breinholdts hjemmeside. Som konsulent gennemsyrer indstillingen hendes tilgang til kunder og opgaver. Men betragtningen skinner også igennem, når hun reflekterer over rammevilkårene for atypiske akademikere på arbejdsmarkedet.
”Hvis politikerne vil hjælpe os selvstændige eller atypisk beskæftigede, så må de begynde dér, hvor vi er. Det gør de ikke. Reglerne i dagpengesystemet er lavet for lønmodtagerne. Ikke for sådan nogle som os”, siger hun og giver et eksempel.
”Det er jo fuldstændig absurd, at man som selvstændig – hvis man i en periode ikke har så mange opgaver og har brug for dagpenge – skal afhænde sin virksomhed for at få dagpenge. Den måde, du søger ’arbejde’ på som selvstændig, er jo at finde kunder og projekter. Der skal du som minimum have et CVR-nummer og en hjemmeside. Men du skal lukke din forretning, slette dit CVR, lukke din hjemmeside ned, som du har brugt måneder på at få op at stå og slå en streg over alt det salgsarbejde, du har lavet. Det giver jo ingen mening. Som arbejdsløs lønmodtager får du jo heller ikke at vide, at du ikke må søge job. Ligesom du ikke får besked om, at du skal slette hele din LinkedIn profil. Tværtimod”, siger hun.
Fra sit hæve-sænkebord i hjemmekontoret i en landsby i Midtjylland har hun udsigt over marker og bakker. Og Mette Breinholdt taler af erfaring. Hun er oprindelig uddannet journalist og har i sit arbejdsliv både været lønmodtager og selvstændig. I ti år arbejdede hun som freelance journalist og specialiserede sig i sundhedsområdet. Hun elskede det. Forretningen gik godt.
”Jeg er god til at få idéer og holde blus under mig selv. Og så kan jeg godt lide selv at bestemme, hvad jeg laver”, siger hun.
Antropolog og konsulent
For to år siden meldte trangen til fordybelse sig. Mette Breinholdt blev kandidat i antropologi fra Aarhus Universitet. Hun fik en ny hjemmeside og slog dørene op til sin konsulentforretning indenfor antropologi.
”Det kan slet ikke sammenlignes med dengang, jeg var freelancer som journalist og var på et veldefineret marked, med et veldefineret produkt og hvor jeg kendte mine kunder og vidste, hvem der havde budget og kunne træffe beslutninger. Konsulentbranchen er noget helt, helt andet. Mit produkt noget andet. Jeg anede ikke, hvem der reelt traf beslutningerne om køb af opgaver; hvem, der havde budget til det, og hvordan jeg kom i kontakt med dem.”
Da erfarede Mette Breinholdt, at det tager ualmindelig lang tid at opbygge kunderelationer, der måske kan ende med et salg. De supplerende dagpenge, hun fik i et halvt år, rakte ikke til at bygge en forretning op. For eksempel måtte hun og andre i samme situation ikke foretage salgsarbejde uden, det blev trukket fra dagpengene.
”Da jeg i tidernes morgen startede op som freelancer og selvstændig journalist, var der iværksætterydelse. Så vidt jeg husker, svarede den til halv dagpengesats, og den varede i to år. Det hjalp mig meget dengang. Jeg skulle ikke hele tiden gøre rede for alt muligt på timesedler og være bange for repressalier, hvis jeg satte et kryds i den forkerte boks. Mentalt var det også sundere for mig. Det gør noget for ens selvforståelse, at man kan sige: ”Jeg er selvstændig””, siger hun.
Lidt som Pelle Erobreren
Så skete der noget fantastisk. Mette Breinholdt fik en business coach, som var skarp på salg. Hun fik så småt gang i forretningen – og så slog corona hende tilbage til start. Derfor arbejder hun nu som vikar på en folkeskole.
”Det er fint nok. Men jeg bruger jo ikke mine kompetencer fuldt ud”, siger hun.
Hendes pensionsindbetalinger har i perioder været minimale. Ligesom løn under barsel aldrig har været på tale.
”Sådan nogle som os er lidt som Pelle Erobreren, der var selvstændig skomager og leverede ind til de store fabrikker. Vi er ikke erhvervsejere, der tjener penge på andres arbejde, men vi er heller ikke fastsatte lønmodtagere. I Pelle Erobreren organiserede skomagerne sig og stod sammen om at sikre ordentlige vilkår. Vi har brug for at blive sikret med samme sociale sikkerhedsnet som lønmodtagerne. Køberne af vores ydelser slipper jo for at betale ind til sociale ydelser samtidig med at de færreste enmandsfirmaer får sat deres timepriser så højt, som det reelt kræver for at dække sociale udgifter. Vi små selvstændige burde have en social sikring omkring os, så vi kollektivt også sparede op til pension, barsel og langvarig sygdom, fordi samfundet sagde: Vi ved, vi skal gribe dig, når du går på pension, skal have et barn eller går ned med stress, så vi undgår et prekariat”, siger Mette Breinholdt.
Selvstændige har ret til arbejdsløshedsdagpenge, når virksomheden er lukket eller solgt inkl. udstyr m.m.
Der er krav om at kunne dokumentere et overskud på min. 238.512 kr. (maks. 19.876 kr./md.) for at optjene ret til dagpenge. Retten til dagpenge gælder først 3 uger efter lukning af virksomheden. Ved tilfælde af konkurs eller tvangsauktion gælder ret til dagpenge en uge efter lukningen.
Mange freelancere oplever store udsving i efterspørgsel og opgavemængden. I perioder med få/ingen opgaver, kan der være behov for midlertidigt at lukke virksomheden, fordi der ikke er et indkomstgrundlag. Heldigvis oplever mange også, at det er et midlertidigt fænomen, og at der hurtigt igen kan kom en opgaveefterspørgsel, der berettiger at fortsætte med at drive virksomhed. Arbejdsløshedsdagpenge systemet omfatter i dag kun selvstændige, som har lukket deres virksomhed og opfylder overskudskravet.
…at dagpengeberettigede selvstændige i en afgrænset periode kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, mens de sætter deres virksomhed i ”dvale”. Der bør ikke være krav om salg af udstyr, når virksomheden er sat i ”dvale”.
