Det fremtidige arbejdsudbud blandt akademikere

November 2014

(15 sider)

Det foregående 10-år bød på stigninger i antallet af akademikere. Stigningen ventes at fortsætte hen over de kommende ca. 25 år. Relativt set aftager stigningen efter indledningsvist at øges lidt. Den demografisk baserede fremskrivning viser også, at ved uændrede tilgangsfrekvenser, vil andelen af akademikere i arbejdstyrken øges støt frem mod 2040, hvor de ventes at udgøre op mod godt 35 pct. af de 35-40 årige og mere end 25 pct. af dem under 60 år.

Udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd  i samarbejde med Akademikerne.

Inspirationskatalog: Med fokus på psykisk arbejdsmiljø og dialog for universiteter og forskere

Oktober 2014

(42 sider)

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 aftalte Styrelsen for Videregående Uddannelser, Moderniseringsstyrelsen og Akademikerne, at der skulle afholdes en konference med fokus på det psykiske arbejdsmiljø for det videnskabelige personale på universiteterne.

Den 27. marts 2014 lagde Københavns Universitet hus til konferencen, hvor ledere, tillidsrepræsentanter, eksperter og forskere med speciale i psykisk arbejdsmiljø samt organisations- og arbejdsgiverrepræsentanter mødtes og drøftede de særlige arbejdsmiljøudfordringer, som universiteterne står i.

Deltagerne på konferencen identificerede en række centrale udfordringer og pejlemærker i arbejdet med at skabe det gode psykiske arbejdsmiljø for det videnskabelige personale ved universiteterne. Kataloget her samler de vigtigste pointer.

Akademikerne finder nye løsninger på udfordringer i kommunerne

August 2014

(35 sider)

Ny publikation sætter fokus på, hvad akademikere laver i kommunerne. Akademikere er vigtige aktører i udviklings- og omstillingsprocesser rundt om i landets kommuner. Det handler om at skabe vækst og velfærd i kommunerne, og det sker kun hvis der leveres andet og mere end den efterspurgte service.

Mange kommuner står over for nye og store udfordringer, og det kalder på at kommunerne går nye veje, når opgaverne skal løses. Det stiller krav til de ansatte om i højere grad at samarbejde på tværs af fagligheder og bringe kompetencer i spil på en ny måde, som når et skybrud bliver starten til nytænkning af det offentlige byrum, eller når affald ikke længere belaster det kommunale budget men bliver en indtægt.

Gennem en række konkrete fortællinger sætter publikationen fokus på, hvordan akademikere er centrale spillere i det daglige arbejde i kommunerne med at udvikle mere og bedre velfærd. Et arbejde der både sker i det konkrete møde med borgerne og bag skrivebordene på rådhuset.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem KL og Akademikerne og henvender sig til alle, der ønsker indsigt i akademikernes rolle i de kommu-nale velfærdsydelser og et indblik i de mange tværfaglige løsninger, der blomstrer i kommuner landet over.

Hør om introduktionsstillinger til akademikere i kommunerne
– Inspiration til kommuner og ledige akademikere

Juni 2014

(4 sider)

Introduktionsstillingerne skal bidrage til at fremme beskæftigelsen for ledige akademikere, herunder ledige dimittender. Introduktionsstillingerne kombinerer uddannelse og
oplæring med en reduceret løn.

Hensigten er, at der med en kombination af
beskæftigelse og uddannelse sker en forbedring
af den ansattes efterfølgende mulighed
for at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked – Erklæring om fælles mål for EU’s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Maj 2014

(16 sider)

Nærværende erklæring er fælles mål for EU’s arbejdsmarked,
som LO, FTF, Akademikerne og DA mener at
medlemslandene, den nye Kommission og det nye parlament
i den kommende 5-årige periode skal arbejde
for at nå.

Virksomheder i vækst – 27 forslag til vækst og produktivitet i virksomhederne

Marts 2014

(38 sider)

Danmark er et rigt land med overskud på betalingsbalancen og høj innovationsevne, men der er også advarselslamper, der blinker: Væksten er svag, vi har for få nye vækstvirksomheder, og produktiviteten stiger ikke nok.

En af forklaringerne er, at vidensniveauet i den private sektor er lavt i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Ifølge Produktivitetskommissionen halter produktiviteten bl.a. på grund af den relativt lave andel af medarbejdere med en videregående uddannelse i virksomhederne. En beregning fra Uddannelsesministeriet viser, at hvis vi løfter andelen af højtuddannede i den private sektor op til OECD top 5, vil det kunne øge vores BNP med ca. 20 mia. kr.

Akademikerne præsenterer med dette udspil 27 forslag, som skaber vækst i virksomhederne. At gennemføre dem kræver samarbejde og fælles ansvar for at give virksomhederne de bedste betingelser.

Maskinrummet – Om topledelse i det offentlige Hvor er velfærdssamfundet på vej hen?

Februar 2014

(68 sider)

Der er ved at ske et paradigmeskift i danskernes opfattelse af velfærdssamfundet, og hvordan vi skal lede, forandre og tilpasse det til nye tider.

Forholdet mellem borgerne, det offentlige og erhvervslivet er under forandring, og alle skal finde deres nye roller. Derfor er der behov for at udfordre vanetænkning og se de muligheder, der er i samspillet mellem borgere, erhvervsliv, politikere og forvaltning.

Udgivet i samarbejde med Væksthus for ledelse