Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats minder mere om en spare øvelse end et kvalitetsløft

Pressemeddelelse via Ritzau, læs den her

Vi må for alt i verden ikke slå bunden ud af flexicuritymodellen. Desværre tegner de anbefalinger, som ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelse i dag har præsenteret, mere til at blive en spareøvelse end et kvalitetsløft.

  • Akademikerne kvitterer for et langt og intensivt arbejde fra ekspertgruppens hånd. Desværre stiller anbefalingerne til fremtidens beskæftigelsesindsats skarpt på at finde besparelser frem for at støtte og beskytte den danske flexicuritymodel.Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:

    ”Vi må for alt i verden ikke slå bunden ud af flexicuritymodellen. Det har været mit afsæt for at deltage i den følgegruppe, der har været nedsat i forbindelse med ekspertgruppens arbejde. Jeg må dog desværre konstatere, at anbefalingerne, der er blevet præsenteret i dag, mere ligner en spareøvelse end forbedringer af beskæftigelsesindsatsen. For mig at se er vi på vej til at skrue 15 års udvikling tilbage til nul. Og det er næsten ikke til at bære.”

    Akademikerne havde gerne set, at a-kasserne havde fået en langt større rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats. Det ville både have styrket beskæftigelsen af f.eks. ledige akademikere og sikret arbejdskraftens geografiske mobilitet.

    Lisbeth Lintz supplerer:

    ”For vores grupper, de højtkvalificerede ledige, er systemet i forvejen meget ringe, og vi havde håbet, det ville blive mere attraktivt. Der er så sket det modsatte, og jeg er bange for, at mange akademikere – og andre dagpengegrupper – nu vil overveje andre former for forsikringer eller efterspørge meget lange opsigelsesvarsler. Det vil betyde en kraftig forringelse af vores flexicuritymodel. Og det vil dermed gå ud over fleksibiliteten, især på det private arbejdsmarked. Hertil kommer, at kernetropperne spiller en stor rolle i det delvist selvfinansierende dagpengesystem i dag, men den finansiering risikerer vi også at miste.”

    Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne får langt friere tøjler til at tilrettelægge de lokale beskæftigelsesindsatser. Det giver en øget risiko for mindre tværkommunal jobformidling.

    Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:

    ”Vi har argumenteret for, at a-kasserne skulle have en langt større rolle i fremtidens beskæftigelse. Vi har et arbejdsmarked, der skriger på kompetencer, og arbejdskraftens bevægelighed har aldrig været vigtigere. Derfor undrer det mig såre, at ekspertgruppen ikke plukker nogle af de oplagte, lavthængende frugter og lader a-kasserne spille en langt større rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats. A-kasserne kender deres medlemmer, de kender deres arbejdsmarkeder, og da de ikke er bundet af kommunale og regionale grænser, kan de aktivt bidrage til at matche ledige kompetencer i Gedser med rekrutterende virksomheder i Skagen.”

    Ekspertgruppens anbefalinger har særligt fokus på borgere langt fra arbejdsmarkedet, hvilket er sympatisk og tiltrængt. Tankegodset bag anbefalingerne er fint. Her spiller kommunernes frisættelse forhåbentlig bedre sammen med borgernes komplekse behov

    Vidste du at??

    Egne beregninger viser, at der kan spares ml. 0, 5 og 1 mia. kr. om året af den offentligt finansierede beskæftigelsesindsats, hvis a-kasserne overtager kontaktforløb for de forsikrede ledige.

    Dokumentation:

    Undersøgelser har vist, at de ledige er mere tilfredse i A-kasserne.

    Intet akademikerfokus i den eksisterende beskæftigelsesindsats.

    A-kasserne kender både medlemmer og brancher særdeles godt.

    A-kasserne er ikke bundet af lokale, administrative grænser og kan derfor understøtte den geografiske mobilitet.

    Akademikere bliver sjældent langtidsledige, hvorfor et 6 mdr. kontaktforløb i en a-kasse i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt, og derved vil gruppen trække mindre på den offentlige finansiering af indsatsen end i dag.

 

Kontakt

Anne Sofie Fogtmann

Chef for arbejdsmarked

Tlf.: 22495867

E-mail: asf@ac,dk