27 jun Debat: Vi mangler et digitalt globaliseringsråd

Pol/2/Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne/27.06.16 (6)

For nylig havde jeg fornøjelsen af at deltage i statsministerens topmøde om de udfordringer, vores samfund skal tackle, hvis vi vil opretholde vores velfærd i en global og digitaliseret verdensøkonomi. Der var bred enighed om, at en af Danmarks væsentligste konkurrencefordele er et højt uddannelsesniveau. Men det kræver større overblik og mod end et enkelt topmøde, hvis vi skal fremtidssikre vores velstand og velfærdsmodel. Det kræver et forum, hvor vi som nation fordomsfrit kan diskutere, hvordan vi indretter vores uddannelsessystem, så vi har de kompetencer, der skal til. Lad os derfor få et digitalt globaliseringsråd, der skal tænke de store tanker om, hvordan vi skal begå os i en global digital økonomi. Danmarks konkurrenceevne er truet, hvis vores uddannelses- og kompetenceniveau ikke følger med tiden. Det er derfor stærkt bekymrende, når ganske få partier i Folketinget nu vil udelukke offentlig finansiering af mere end én uddannelse. I januar pegede World Economic Forum på, at lande, der skal vinde i den globale økonomi, skal have strategier for omskoling af arbejdsstyrken. Uddannelser bliver nemlig forældet langt hurtigere end tidligere og står ikke mål med et arbejdsliv på 50 år eller mere. Kortsynede politikere har således lagt kimen til, at vi som land ikke vil kunne følge med de kompetenceskift, som arbejdsmarkedet kræver. Muligheden for at omstille sig er ikke den eneste politiske udfordring, vi står med. Vi skal også kunne uddanne os til fremtiden. Hvilke kompetencer det kræver, mangler vi fyldestgørende svar på. Dette er særligt bekymrende i lyset af, at ca. halvdelen af de danske topledere vurderer, at de forandringer, der følger med digitaliseringen, betyder, at deres kerneforretning enten er helt væk eller grundlæggende forandret i løbet af de kommende år. Konsekvenserne af den digitale udvikling er til at tage at føle på. Digitaliseringen betyder tab af hundredtusindvis af jobs, som vi kender dem i dag. Det nytter ikke at begræde denne udvikling. Vi skal i stedet bruge den som springbræt til at omstille os til en ny tidsalder, hvor arbejdet har ændret karakter, og hvor det er helt andre evner og kompetencer, der skal satses på.