Produktivitetskommissionen: Øget vidensamarbejde og innovation kræver forenklinger

Produktivitetskommissionen anbefaler forenkling af regelgrundlaget for videnoverførsel, større fokus på det konkrete samarbejde mellem universiteter og virksomheder, forenkling af innovationssystemet og større fokus på effekten af innovationsordningerne.

 

Akademikerne ser meget positivt på kommissionens anbefalinger på disse områder og finder det afgørende, at lovgrundlaget og de øvrige rammer for indsatsen bliver strammet op og forenklet, så den konkrete indsats bliver så effektiv som mulig. Det er dog også værd at bemærke – som kommissionen også gør – at universiteternes vigtigste indsats for spredning af forskningsbaseret viden til erhvervslivet foregår via de dimittender, som de uddanner.

Med anbefalingerne omkring samarbejdet mellem universiteter og virksomheder og om innovation lægger kommissionen sig tæt op af og i forlængelse af de tiltag, som regeringen allerede har igangsat i forbindelse med innovationsstrategien og aftalen om Danmarks Innovationsfond.

Konkrete samarbejdsaftaler om forskning skal vægte højest
Produktivitetskommissionen peger særligt på to centrale barrierer for videnoverførsel fra universiteter til virksomheder: For det første, at der er en overdreven kompleksitet i det regelværk, der regulerer samarbejdet mellem de to parter, og for det andet at det er vanskeligt at prisfastsætte de immaterielle rettigheder.

Kommissionen anbefaler, at resultaterne af universiteternes samarbejde med virksomhederne om forsknings- og uddannelsesaktiviteter tillægges større betydning end antallet af patenter, licensaftaler og spin-off virksomheder, og at lovgivningen om universiteternes videnoverførsel ændres væsentligt for at forenkle og smidiggøre de juridiske rammer. Dette ligger helt i tråd med Akademikernes forslag fra det seneste vækstudspil “Vækst med visioner”, hvori det foreslås, at den gældende lov om teknologioverførsel tages op til revision med henblik på at skabe incitamenter – både via økonomi og meritering – til en mere åben videndelingskultur mellem forskere og virksomheder.

Ny national enhed på tech-trans-området?
Der er allerede i forbindelse med aftalen om Danmarks Innovationsfond lagt op til en evaluering af effektiviteten i teknologioverførsel, kommercialisering og vidensamarbejde. Produktivitetskommissionen foreslår i forlængelse heraf et udvalgsarbejde, som kan fremlægge konkrete forslag til ændringer af de dele af den nationale lovgivning, som skønnes at hæmme videnoverførslen fra universiteterne. Udvalget kan bl.a. vurdere, hvordan reglerne for prisfastsættelse af universiteternes forskningsresultater og forskerydelser kan forenkles, og om universiteternes tech-trans enheder skal suppleres med en national enhed, som kan yde faglig og juridisk bistand til de lokale enheder.

Forenkling og effekt på innovationsområdet
Produktivitetskommissionen anbefaler, at regeringens igangværende bestræbelser på at fokusere innovationssystemet på færre, større ordninger videreføres – også for at undgå overlap mellem konkurrerende ordninger i stat, regioner og kommuner.

Derudover anbefaler kommissionen, at indsatsen for at måle effekterne af ordningerne i innovationssystemet opprioriteres væsentligt. Der peges dog på, at effektmålinger ikke bør være det eneste beslutningsgrundlag, fordi effekterne og målingerne heraf ofte er meget forsinkede i forhold til de konkrete aktiviteter, der måles på. I stedet anbefaler kommissionen, at såkaldte effektkæder anvendes som værktøj. Der er tale om en fremstilling, som systematisk illustrerer for beslutningstagerne, hvordan en ønsket forandring for en given målgruppe kan realiseres, og hvor langt man er i bestræbelserne herpå.

Flere midler til populære ordninger som videnpilot og videnkupon?
Mange virksomheder, som er parat til at hente ny viden ind og/eller ansætte en højtuddannet, går forgæves til nogle af de mere populære innovationsordninger, fx videnpilotordningen og videnkuponordningen. Her er der mange flere kvalificerede ansøgere end der er midler til i ordningen. Kommissionen foreslår derfor, at tilskudsprocenten sættes ned for sådanne ordninger, så flere projekter/virksomheder kan få støtte inden for samme ramme.

Kommissionen angiver dog også, at et stort antal kvalificerede ansøgere til en konkret støtteordning kan være tegn på, at den samlede udbudsramme til ordningen med fordel kan udvides. Det gælder dog kun, såfremt effektmålinger viser, at den pågældende støtteordning har en væsentlig produktivitetsfremmende effekt. Akademikerne støtter varmt dette forslag, idet der pt. er for mange virksomheder, som får afslag på gode projekter, og det kan være afgørende at få styrket innovationsaktiviteten netop på det tidspunkt, hvor den enkelte virksomhed er parat til at flytte sig.