81 pct. af europæiske lønmodtagere afholder sig fra at fortælle om korruption, som de har oplevet eller været vidner til, viser en høring fra EU-Kommissionen. Akademikerne har sammen med FTF rettet henvendelse til EU-Kommissionen og anmodet om en bedre ansættelsesretlig beskyttelse af whistleblowere og ser derfor med stor tilfredshed på EU-Kommissionens forslag om et minimumsdirektiv til bedre beskyttelse af whistleblowere.

EU-Kommissonen har netop præsenteret det længe ventede forslag om beskyttelse af whistleblowere. Kommissionen foreslår en øget ansættelsesretlig beskyttelse af whistleblowere, hvis de rapporterer om brud på EU-lovgivning indenfor en bred vifte af områder.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, hilser EU-forslaget varmt velkomment.”Whistleblowere spiller en vigtig samfundsmæssig rolle og en bedre ansættelsesretlig beskyttelse af whistleblowere, som den der foreslås i EU-direktivet, er et vigtigt bidrag til at opdage og forebygge ulovligheder”, udtaler han.

Kommissionen foreslår et minimumsdirektiv med horisontal virkning, der skal sikre en ensrettet beskyttelse af whistleblowers i såvel den offentlige som den private sektor i alle EU-lande. Kommissionen begrunder initiativet med, at EU-medlemslandene i dag har mangelfuld og uens regulering på området.

Et minimumsdirektiv betyder, at implementeringen skal ske nationalt og kan dermed tilpasses forholdene i de enkelte EU-medlemslande.

Fakta om whistleblowere beskyttelsen i forslag til EU-direktiv:

• Ret til gratis, uafhængig rådgivning
• Muligheder for at gå i mod sanktioner, fx hjælp til at stoppe chikane på arbejdspladsen eller forebygge afskedigelse
• Omvendt bevisbyrde
• Frihed for retligt ansvar ved overtrædelse af regler eller klausuler om tavshedspligt
• Retlig beskyttelse. En whistleblower kan bruge den nye EU-lov som forsvar, hvis vedkommende bliver retsforfulgt for fx bagvaskelse, brud på ophavsret eller tavshedspligt.

Direktivet indeholder bl.a. et forslag om omvendt bevisbyrde, hvor arbejdsgiveren skal bevise, at der IKKE har været foretaget sanktioner mod ansatte, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold på deres arbejdsplads. Et flertal i EU-Parlamentet har længe presset på for at få sat gang i de politiske drøftelser af hvordan, man kan sikre en bedre beskyttelse af whistleblowere.

Beskyttelsen gælder her inden for følgende områder:

• Offentlige indkøb
• Finansielle ydelser, anti-hvidvask og love mod finansiering af terror
• Produktsikkerhed
• Transportsikkerhed
• Miljøbeskyttelse
• Atomsikkerhed
• Sundhed
• Fødevaresikkerhed, dyrevelfærd
• Forbrugerbeskyttelse
• Beskyttelse af persondata og netværkssikkerhed.

Betingelsen for beskyttelsen af whistlebloweren skal iføge Kommissionen være, at whistleblowere får mulighed for at benytte særlige “whistleblowerordninger”, som etableres i og uden for den enkelte virksomhed/organisation.

Skandaler som bl.a. LuxLeaks og panamapapirerne sendte en række personer i retten for at have lækket følsomme oplysninger. Det vidner om, at der er behov for en bedre beskyttelse af whistleblowere, udtaler EU-Kommissionens vicepræsident Frans Timmermann.

Direktivforslaget kan læses her

Pressemeddelelse fra Eurocadres

Pressemeddelelse fra ETUC