Forhandlingsresultat mellem KTO og KL

Lørdag den 19. februar 2011 blev der opnået enighed om et forhandlingsresultat mellem KTO og KL.

Resultatet går i hovedtræk ud på følgende:

De samlede KTO-forbedringer på 2.73% fordeles således:

– Aftalte generelle lønstigninger                3,14%

– Reguleringsordningen (skøn)               – 0,49%

– Seniordage                                          0,08%

Hvortil kommer 0,3% der er afsat til organisationsforhandlingerne.

Reguleringsordningen er videreført – baseret på den kommunale beregningsgrundlag – idet man har konstateret, at der ikke er påvist problemer med robustheden af et særskilt kommunalt lønindeks, samt at den kommunale lønudvikling samlet set ikke er påvirket af forskydninger i fordeling på højere og lavere lønnede overenskomstgrupper.

Vedr. lønstatistik er der enighed om en række nærmere aftalte krav til de obligatoriske lønstatistikker.

Vedr. MED/SU, trivsel, TR-vilkår er der bla. enighed om forbedrede opsigelsesvarsler for tillidsrepræsentanter ved arbejdsmangel, forhandling om funktionsløn til arbejdsmiljørepræsentanter og tilkendegivelse vedr. efteruddannelse for tillidsrepræsentanter.

Seniordage videreføres ligesom der er enighed om andre seniorpolitiske initiativer.

Vedr. ligeløn/ligestilling er der enighed om at iværksætte et projekt vedr. flere kvinder i ledelse og indtænkning af kønsaspektet i rekrutteringssituationen samt et projekt vedr. lønforskelle i den lokale løndannelse indenfor samme peronalegruppe.

Vedr. AKUT blev det aftalt at fortsætte forsøgsordningen vedr. afsættelse af AKUT-midler til lokale formål – dog med nogle opstramninger.

Vedr. åremålsansættelse blev der opnået enighed om en række ændringer i Rammeaftalen, der bla. åbner mulighed for at arbejde med faste takster ved afsked.

Herudover blev der enighed om, at det provenue, der opstår ved en regulering af den arbejdsgiverbetalte del af ATP-lønsummen, og som således ikke belaster KTO-forligets økonomiske ramme, ialt 75 mio,, anvendes til organisationsforhandlingerne til overenskomstgrupperne i OAO og BUPL, organisationsforhandlingerne til pædagoger, en tryghedspulje til overenskomstgrupperne i OAO og endelig til organisationsforhandlingerne til AC pr. 1. januar 2012.

Forliget kan ses her.