Regeringen overvejer etårige kandidatuddannelser

Regeringsoplægget “Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov”, skal drøftes på Vækstforums møde på fredag 21. januar 2011. Forslagene i regeringens oplæg til Vækstforum har mere karakter af prøveballoner end egentlig politikforslag. Men erfaringsmæssigt har regeringens oplæg til Vækstforum – og tid-ligere Globaliseringsråd – haft til formål at teste både de centrale aktører og offent-ligheden med hensyn til, hvad der senere kan blive officiel regeringspolitik.

Oplægget indeholder desværre et vildskud om, at universiteterne måske skal gives mulighed for at oprette etårige kandidatuddannelser. Men oplægget indeholder og-så spændende tanker om nye tiltag – i varierende konkretiseringsgrad – rettet mod universitetsuddannelserne og professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.

Etårige kandidatuddannelser
Regeringens konkrete forslag lyder: “For at understøtte en fleksibilitet i uddannelsessystemet og muliggøre, at universitetskandidater kommer hurtigere ud på ar-bejdsmarkedet, hvor det er relevant, skal universiteterne have mulighed for at op-rette etårige kandidatuddannelser på 60 ECTS”. Et af argumenterne for at indføre etårige kandidatuddannelser, er en forventning om, at “sådanne uddannelsesforløb vil kunne appellere til nye målgrupper af studerende”, som det hedder i oplægget.

AC frygter, at en realisering af forslaget vil betyde, at universiteterne vil optage nye typer af studerende, der ikke nødvendigvis har evner til at færdiggøre en kandidat-uddannelse. Hermed risikerer vi et for stort optag af universitetsbachelorerne i for-hold til arbejdsmarkedets behov, en niveaudeling mellem “light” og “almindelige” studerende, og vi risikerer en kannibalisering i forhold til professionsbachelorud-dannelserne. Universiteternes incitament til at optage flere bachelorstuderende vil ikke være bestemt af arbejdsmarkedets behov for akademisk arbejdskraft, men være bestemt af universiteternes behov for cash-cows.

Regeringen peger selv i sit oplæg på, at der ikke findes dokumentation for, at kor-tere universitetsuddannelser samlet set vil betyde øget produktivitet, ligesom kor-tere akademiske uddannelsesforløb indebærer risiko for en svækkelse af det samle-de uddannelsesniveau. Endelig tages det forbehold, at forudsætningen for etårige kandidatuddannelser er, at erhvervslivet reelt vil ansætte dem.

Uagtet det forhold, at den nye etårige overbygning får status af kandidatuddannel-se, vil der i realiteternes verden opstå behov for en mere sigende betegnelse. Kun fantasien sætter grænser, men måske kunne man forestille sig betegnelsen mini-kandidat eller kandidat-light? Eller måske kandidat-zero?

Andre forslag rettet mod universitetsuddannelserne
Som sagt indeholder oplægget også andre forslag. Blandt de mere interessante skal fremhæves følgende:

“Bedre sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet”.
Under denne overskrift foreslår regeringen, at der sker et stærkere fokus på relevanskriteriet ved akkreditering med henblik på en vurdering af, om institutionen har procedurer og processer, der dels sikrer løbende monitorering af udviklingen på arbejdsmarkedet, nationalt og internationalt, dels en systematisk dialog med aftagere og dimittender. AC har ved tidligere lejligheder fremført et lignende forslag.

Endvidere foreslår regeringen, at uddannelser med lav beskæftigelse i en årrække skal udtages til særakkreditering med blandt andet fokus på beskæftigelsesperspektiverne for uddannelsen. Hvorvidt forslaget skal udmøntes som en særakkreditering må komme an på en nærmere vurdering, men AC har tidligere problematise-ret det forhold, at visse uddannelser ikke synes at have en god og langsigtet balan-ce mellem efterspørgsel og uddannelsesproduktion.

“Større fleksibilitet i koordineringen af nye uddannelser”
Under denne overskrift finder man et forslag om akkreditering på institutionsni-veau, der dog i sin ordlyd nærmere må opfattes som et forslag om auditering. Det fremgår således, at fokus skal være på omfanget og kvaliteten af institutionens kvalitetssikringssystem og -praksis, altså det man normalt forstår som auditering. I forhold til den forestående redegørelse om ACE Denmark og overvejelser om et fremtidigt akkrediteringssystem, har AC tidligere udtrykt skepsis overfor akkreditering på institutionsniveau. Tidligere erfaringer med auditering af danske universite-ters kvalitetssikringssystemer er mere positive.

Ligeledes er der et forslag om, at universiteter skal samarbejde og koordinere i for-hold til udbud af små uddannelser for at sikre en tilstrækkelig forskningsbasering, samt at det fra centralt hold skal være muligt at udvælge et bestemt fagområde til “gennemsyn”, fx ved lav beskæftigelse. AC har tidligere haft et lignende forslag om en central koordinering af universiteternes uddannelsesudbud, som en form for ny “residualstyring”.

“Initiativer til at styrke matchet mellem kandidaternes kompetencer og erhvervslivets behov”
Regeringens oplæg indeholder endvidere en række forslag, der sigter mod tættere samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter på uddannelsesområdet, fx samarbejdsaftaler om erhvervsrettede elementer i uddannelserne, bedre meritering for praksiserfaring fra erhvervslivet ved VIP-ansættelser. Endvidere er der forslag om en særlig honours grad, hvor studerende kan erstatte fagelementer på deres ordinære uddannelse med uddannelseselementer på eliteniveau. AC har i sit vækst- og erhvervspolitiske oplæg en række lignende forslag.

Endelig skal fremhæves et interessant forslag om, at det fremover skal indgå som kriterium ved tildeling af forskningsbevillinger fra forskningsråd, at der sker en videnspredning af forskningsprojekter via uddannelserne. Med de senere års ændring i balancen mellem de eksterne forskningsmidler og universiteternes basismidler, vurderer AC forslaget positivt i forhold til, at sikre en nødvendig kobling mellem universiteternes forsknings- og uddannelsesindsats.

Forslag rettet mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
Regeringens oplæg indeholder endvidere overvejelser om, hvorledes man kan ska-be øget volumen på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, sær-ligt de uddannelser der retter sig mod det private erhvervsliv.

Man hæfter sig ved, at det især er de nye overbygningsuddannelser på professions-bachelorniveau, der med 1.732 optagne i 2010, har haft succes med at tiltrække studerende. De nye professionsbacheloruddannelser og nye erhvervsakademiud-dannelser, rettet mod den private sektor, har i 2010 haft et optag på henholdsvis 625 og 120. Vurderingen er, at det markedsføringsmæssigt er vanskeligere, at nå ud med de nye uddannelser i modsætning til overbygningsuddannelserne, der jo henvender sig til personer, der allerede er i uddannelsessystemet.

I tråd hermed indeholder oplægget en række forslag, der har til hensigt at skærpe kravene til institutionernes markedsføringsindsats for nye uddannelser, samt skærpede krav til dokumentation af behovet for en ny uddannelse, herunder en systematisk involvering af erhvervslivet i udviklingen af eksisterende og nye uddannel-ser.

Den særlige problemstilling vedr. drengenes uddannelsesmæssige efterslæb i for-hold til pigerne, foreslås adresseret via en nytænkning af undervisningsformerne på erhvervsakademiuddannelserne, der i højere grad kan virke appellerende på drenge. I samme spor foreslås, at erhvervsakademiuddannelserne kan tilrettelægges på en måde, der muliggør, at den studerende kan have erhvervsarbejde et par dage om ugen.

Hele oplægget kan ses på statsministeriets hjemmeside: www.stm.dk.