01 nov Afbalanceret aftale om fordeling af forskningsreserven

Der er nu indgået en bred politisk aftale om fordelingen af årets forskningsreserve på ca. 1 mia. kr. Der har været en større pulje i år end de seneste to år, og det har givet en mere afbalanceret fordeling af forskningsmidlerne, hvor der har været rum til at bevilge væsentlige midler til både Innovationsfonden, Danmarks Frie Forskningsfond og til Udviklings- og Demonstrationsprogrammerne. Derudover er der afsat ekstra basismidler til tre universiteter.

”På grund af et øget BNP er der heldigvis flere penge at fordele til forskningen i år, men vi er stadig et stykke fra bevillingsniveauet i 2015. Jeg savner fortsat et øget ambitionsniveau for de offentlige forskningsbevillinger, der rækker ud over den 1 pct. af BNP, som har været målsætningen de seneste 10 år. Vi anbefaler et mål om, at vi løbende øger bevillingerne til 1,5 pct. af BNP frem mod 2025”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

Ud over de store bevillinger til fondene og demonstrationsprogrammerne, er der to konkrete tendenser i den nye aftale, som særligt er værd at bemærke. For det første at der bevilges særlige basismidler til CBS, AAU og ITU via forskningsreserven, hvor flere af de politiske partier har kritiseret, at forskningsreserven bruges til fordeling af basismidler, fordi det bør foregå som ordinære basismidler.

”Akademikerne glæder sig over, at der nu kommer flere basismidler til nogle af de universiteter, som i de senere år har været særligt presset på økonomien. Men det er en stakket frist, for midlerne gives kun for 2018, og vi deler den skepsis, som nogle af politikerne har givet ud-tryk for, i forhold til at der hentes basismidler fra forskningsreserven. Det er set tidligere, men vi synes, at alle basisbevillinger skal ligge på grundbevillingen”, siger Lars Qvistgaard.

For den andet gør politikerne nu for første gang brug af den nye lovgivning omkring Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), som betyder, at de nu også kan tematisere nogle af de midler, som gives til den frie forskning i fondens regi. DFF har denne gang fået bevilget penge til forskning i de samfundsmæssige effekter af velfærdsudgifter, i læring og uddannelseskvalitet og i tidlig indsats over for små børn. I første omgang er der kun tale om i alt ca. 50 mio. kr., men Akademikerne har en vis bekymring for, at en større og større del af DFF’s midler fremover vil blive disponeret til særlige temaer, så der bliver færre frie midler til forskerinitieret forskning.