14 apr Akademikere og faglærte strides om uddannelser

JP/2/Martin Flink/14.04.16 (06)

Forud for fredagens trepartsforhandlinger om uddannelsessektoren anklager hovedorganisationen Akademikerne forbundene Dansk Metal og HK for at undergrave akademikernes betydning for det danske arbejdsmarked i forsøget på at fremme deres egne medlemmers interesser. Det sker, efter at de to og andre i den seneste tid har kørt hårdt på med budskabet om, at der i løbet af få år vil være 60.000 flere højtuddannede, end der bliver brug for på arbejdsmarkedet, mens der omvendt kommer til at mangle over 25.000 faglærte. Bl.a. har LO-forbundene talt om massiv ”overuddannelse” af de højtuddannede, mens formanden for HK Privat, Simon Tøgern, har kaldt uddannelse for ”den nye klassekamp”. Helt skævt, lyder kritikken fra Akademikerne, for akademikerne er væltet ud i de private virksomheder, ledigheden er lav, og beskæftigelsen er steget markant mere end mange andres. ”Debatten er helt forfejlet, og vi kan simpelthen ikke se noget i tallene om, at der er overuddannelse. Om noget skal vi passe på, at vi ikke underuddanner os, for det store problem er, at vi har alt for mange, der ikke uddanner sig. Der er ikke det beskæftigelsesproblem, som nogen forsøger at gøre det til” siger formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, der repræsenterer mere end 300.000 medlemmer. Den skarpe tone i debatten skal ses i lyset af, at de kommende trepartsforhandlinger ventes at sætte en ramme for, hvor mange og hvilke typer af folk, fremtidens arbejdsmarked skal bruge, og ikke mindst hvor mange penge de forskellige grupper skal have til uddannelse. Angrebene fra LO-forbundene vækker også vrede i Djøf, der bl.a. repræsenterer jurister og økonomer. ”Akademikerledigheden er i stort omfang lavere end de faglærtes. Der er behov for både faglærte og akademikere, så det er noget forfejlet sludder at tale om, at Danmark alene skal leve af og satse på faglærte,” siger Allan Luplau, formand for Djøf Privat.