Akademikerne savner klar strategi for de 150.000 flere jobs i private virksomheder frem mod 2020

I finansloven peger regeringen på, at der frem mod år 2020 vil blive skabt minimum 150.000 ekstra arbejdspladser i den private sektor. Akademikerne savner en klar strategi for, hvordan regeringen vil sikre, at disse job faktisk skabes ude i virksomhederne.

 

Krisen og begrænsningen i adgangen til lån i pengeinstitutterne har nemlig sat en alvorlig dæmper på vækstambitionerne i såvel nye som gamle virksomheder. Det vil fortsat være situationen for virksomhederne, selv om regeringen i vækstpakken fra maj i år satte yderligere midler af til de vækstkautioner og øvrige låneordninger, der administreres af Vækstfonden. En forudsætning for at få adgang til disse finansieringsordninger er nemlig, at virksomhederne får grønt lys i banken, og det får de kun, hvis de kan stille sikkerhed/garanti for lånet. Og det er de færreste nye og små virksomheder, som er i stand til det.

Akademikerne savner tiltag fra regeringen, der tydeligere satser på udvikling af og i små og nye virksomheder i erkendelse af, at det er de nye og små virksomheder, som står for netto-jobvæksten i Danmark, mens store virksomheder nedlægger flere job, end de skaber.

Det store behov for langsigtet produktivitetsfremgang bl.a. hos mange mindre virksomheder, i den private servicesektor og i industrien, især indenfor den avancerede produktion, peger på, at der er behov for et kompetenceløft i virksomhederne.

De mindre virksomheder udgør absolut flertallet af danske virksomheder – heraf står mange overfor et generationsskifte, hvor tæt ved ½ mio. arbejdspladser er i spil. Denne situation bør udnyttes til landets fordel. De mange mindre virksomheder skal vokse sig større ved at blive klogere, bruge mere teknologi, tænke i større markeder mv. Der er brug for et bredt løft.

Derfor er det ærgerligt, at der kun satses på dygtige internationale medarbejdere til Danmark. Det er en vigtig øvelse, som Akademikerne støtter op om – men hvorfor udelade den allerstørste del af den højtuddannede arbejdsstyrke, nemlig de herboende højtuddannede? Trods den massive uddannelsessatsning – og investering, der allerede er foretaget i denne gruppe.

Regeringens finanslovsforslag mangler en klar strategi for, hvordan der konkret skabes vækst i de mange mindre virksomheder, hvordan de mindre virksomheder rustes til det store generationsskifte, og hvordan vi sikrer produktivitetsfremgang ved et massivt øget brug af højtuddannedes kompetencer i mindre virksomheder og i de lavproduktive sektorer.

Hvis vi skal have virksomhederne til at genvinde troen på fremtiden, så er der behov for en mere ambitiøs erhvervspolitik, der tydeligt prioriterer og understøtter at både nye og mindre virksomheder vokser. Det vil bidrage til, at flere danske virksomheder med vækstpotentiale genvinder troen på fremtiden og muligheden for at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Dét vil styrke det langsigtede grundlag for høj vækst i Danmark.