Akademikerne vil derfor også gerne kvittere positivt for at få mulighed for at komme med bemærkninger til Styrelsen for Forskning og Innovations arbejde med at implementere innovationsstrategiens initiativ 16 om “Øget dokumentation af videninstitutionernes innovationsaktiviteter” i form af det fremsendte udkast til bruttokatalog.

Generelle bemærkninger

Indledningsvis vil Akademikerne gerne henlede opmærksomheden på, at det er vigtigt med bruttokataloget at sikre en god balance mellem ønsket om at have et godt dokumentationsgrundlag og hensynet til, at selv arbejdet med dokumentationen ikke skal tage unødigt mange ressourcer på videninstitutionerne. Akademikerne lægger stor vægt på, at formålet med målingerne skal være at lære af data, sådan at målingerne giver mening for både videninstitutionerne og virksomhederne og ikke opleves som en ekstra byrde, der i sig selv kan komme til at udgøre en barriere for innovationssamarbejdet.

Denne balance kan for det første sikres ved, at institutionerne gives god tid til at opbygge og indsamle data på de områder, hvor data ikke findes i forvejen. Men særligt kan det sikres ved at overveje nøje, om det er nødvendigt og relevant at alle typer at uddannelses- og videninstitutioner skal kunne levere (de samme typer af) data på alle indikatorer – og om alle indikatorerne overhovedet er relevante for alle typer af institutioner. På samme vis bør det overvejes, om det er samme typer af data og indikatorer, som skal efterspørges inden for alle de videnskabelige hovedområder. Visse indikatorer fra bruttolisten forekommer mere relevante og lettere at indsamle eksempelvis på sundhedsvidenskab og teknisk videnskab end på humaniora.

Det bør derfor stærkt overvejes, om man ikke inden for bruttolistens – og den endelige nettolistes – rammer kan arbejde med en differentiering af indikatorerne både med hensyn til typer af institutioner og med hensyn til fagområder.

Akademikerne ser det eksempelvis som lettere at arbejde med indikatorer forresultaterneaf videninstitutionernes innovationsaktiviteter inden for de hovedområder, hvor der allerede eksisterer et velfunderet samarbejde, og hvor opgaven er at udbygge samarbejdet yderligere. Her er der måske mindre brug for de indikatorer, som blot måler påomfangetaf innovationsaktiviteterne.

Omvendt er der andre områder, hvor innovationsaktiviteter og samarbejde med virksomhederne ikke er så udbygget og/eller hvor det er sværere at måle på resultaterne, og her er det en god start overhovedet at få et billede af aktiviteternes omfang for derved at skærpe institutionernes opmærksomhed på at udbygge innovationsaktiviteterne og samarbejdet med virksomhederne fra det eksisterende niveau.

Konkrete bemærkninger

Som en konkretisering af den ovennævnte pointe, så finder Akademikerne det positivt, at der i bruttolisten foreslås indikatorer som eksempelvis “1.10. Andel af fag og projekter i løbet af uddannelsen, der indeholder praksiselementer” og “1.11. Afgangsopgaver i samarbejde med eksterne partnere”, idet fokus på og viden herom på nogle uddannelsesområder forventes at kunne bidrage til at øge disse typer af innovationsaktiviteter. Akademikerne ser således gerne disse indikatorer indgå i det endelige katalog.

Men samtidig vil det måske være tidsspilde at dokumentere på nogle af de uddannelsesfelter, som allerede har en solid og institutionaliseret praksis for de studerendes samarbejde med aftagerne i løbet af uddannelsen. Vi taler således for en differentiering af dokumentationskravet i forhold til uddannelsesområder.

Akademikerne vil også gerne fremhæve indikatoren “1.12. Tidligere ansættelsessteder for akademisk personale” og tale for, at den kommer med på den endelige liste over indikatorer. Større viden om mobilitetsmønstre kan bidrage til at udvikle strategier for en større forskermobilitet fx mellem den offentlige og private sektor. Det kræver dog nok, at de kvantitative data suppleres med kvalitative data, der kan belyse, hvad der befordrer, og hvad der hindrer mobiliteten.

Endelig vil Akademikerne gerne fremhæve indikatorerne “2.8. Iværksætteri blandt studerende” og “3.4. Studerende som medarbejdere i forsknings- og udviklingsprojekter”, idet vi meget gerne ser, at de kommer til at indgå i den endelige liste. Selv om det er indikatorer, der kun siger noget om omfanget af aktiviteter og ikke om aktiviteternes effekt, så vil det være yderst nyttig viden i forhold til at styrke både de studerendes og institutionernes opmærksomhed på værdien af deres studier både i forhold til egen læring og i forhold til aftagerne af viden.

I teksten til bruttokataloget nævnes det til slut, at kataloget også kan indeholde beskrivelser af anden dokumentation fx i form at idéer til dokumentation, som ikke kan udtrykkes i tal. Akademikerne vil gerne i den forbindelse foreslå, at der i forbindelse med nogle af indikatorerne kommer til at indgå mulighed for/krav om, at institutionerne bidrager med case-historier om innovationsaktiviteterne. Eksempelvis kan det være nyttigt, at et tal for, hvor mange studerende, der har startet egen virksomhed suppleres med case-historier med gode eksempler på de konkrete forretningsideer, som de studerende har ført ud i livet. Det vil give langt mere inspiration end blot det konkrete tal.