Akademikernes høringssvar vedr. nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser

Nøgternt betragtet er det nye bevillingssystem yderst komplekst. Så meget desto mere finder Akademikerne, at der er behov for en grundig evaluering, når en sådan, ifølge aftalen, skal gennemføres i 2023. Det fremgår af aftaleteksten, at en evaluering bl.a. skal omfatte en status for udviklingen i uddannelsesaktiviteter på tværs af uddannelser og institutioner. Akademikerne er enig heri og finder desuden, at en evaluering bør se på, hvorvidt den politiske intention om at understøtte uddannelsernes kvalitet er opfyldt med det nye bevillingssystem.

 

Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler, lov om erhvervsakademier og forskellige andre love til høring. Akademikerne har udsendt udkastet til høring i medlemsorganisationerne og skal på den baggrund fremkomme med bemærkninger.

Med sine mange forskellige bevillingskomponenter bryder det nye bevillingssystemt med det hidtidige taxametersystems styringslogik om enkelthed og forudsigelighed. Det nye bevillingssystem kommer til at indeholde forskelligartede bevillingskomponenter, hvor nogle udløses efter aktivitet, andre efter performance. Derudover vil der være forhandling mellem institution og ministerium i forhold til genfastsættelse af en andel af grundbevillingen ligesom der, også som noget nyt, vil være en vis grad af politisk prioritering af uddannelsesmidler.

Nøgternt betragtet er det nye bevillingssystem yderst komplekst. Så meget desto mere finder Akademikerne, at der er behov for en grundig evaluering, når en sådan, ifølge aftalen, skal gennemføres i 2023. Det fremgår af aftaleteksten, at en evaluering bl.a. skal omfatte en status for udviklingen i uddannelsesaktiviteter på tværs af uddannelser og institutioner. Akademikerne er enig heri og finder desuden, at en evaluering bør se på, hvorvidt den politiske intention om at understøtte uddannelsernes kvalitet er opfyldt med det nye bevillingssystem.

Netop grundbevillingen bør – i forhold til spørgsmålet om udviklingen i uddannelsesaktiviteter på tværs af uddannelser og institutioner – være genstand for evaluering. Akademikerne hilser det velkomment, at der er indsat en udsvingsgrænse på -/+ 15 pct. ved genfastsættelsen af grundbevillingen. Herved brydes (til dels) den mekanisme, der reelt ville fastfryse grundbevillingen og dermed ca. 25 pct. af institutionernes samlede bevilling i forhold til aktuelle aktivitetsniveau. Men spørgsmålet er, om en sådan udsvingsgrænse er tilstrækkelig i forhold til at sikre, at institutionerne vil øge optaget på uddannelser med stigende efterspørgsel uden, at pengene følger med?

Akademikerne skal endvidere anbefale, at en evaluering får et særligt fokus på anvendelsen af studentersurveys i bevillingsøjemed. Studentersurvejs kan være et udmærket kvalitetsudviklings- og vejledningsinstrument, og det er da også i denne egenskab, at Kvalitetsudvalget anbefalede brugen af studentersurveys. Risikoen ved at knytte penge på studentersurveys er, at overfladisk “edutainment” belønnes, mens faglig ambitiøs undervisning straffes. Man risikerer således at opnå den stik modsatte effekt end politisk intenderet.

Akademikerne noterer sig, at udlandsstipendier bliver videreført på samme niveau som i dag, idet der beregnes et tillæg til taksterne til udlangsstipendieordningen, der udligner det forhold, at taxametersatserne fremover i gennemsnit vil være 28 pct. lavere end for nærværende.

Endvidere noterer Akademikerne sig, at aftalepartierne jf. afalens pkt. 25 vil drøfte takstindplaceringen på universitetsområdet, når Udvalget for bedre universitetsuddannelser har afgivet rapport. Akademikerne støtter, at uddannelsernes takstmæssige indplacering bliver genstand for en nærmere politisk drøftelse, idet der åbenlyst er uddannelser i dag, der ikke længere er korrekt indplaceret, al den stund ny viden og teknologisk udvikling har ændret kompetencekravene til kandidaterne og dermed til uddannelsernes tilrettelæggelse og indhold.

Universitetsuddannelsernes generelle underfinansiering ændrer nyt bevillingssystem ikke på. Og de årlige 2 pct. besparelser har lagt et yderligere kvalitespres ned over universitetsuddannelserne og de øvrige videregående uddannelser. Akademikerne skal på det kraftigeste opfordre til, at den politiske aftale om nyt bevillingssystem får følge af en aflysning af de årlige finanslovsbesparelser på uddannelse.

I forlængelse heraf skal Akademikerne understrege vores bekymring for udviklingen i kvaliteten af de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, såfremt takstsforhøjelsen af det laveste taxameter ikke videreføres efter 2019. Akademikerne skal opfordre til, at takstforhøjelsen gøres permanent.