Akademiske indvandrere og efterkommere halter efter på uddannelse og job

Nyuddannede indvandrere og efterkommere fra universiteterne er dårligere til at komme i arbejde end deres etnisk danske medstuderende. Og når karrieren er i gang, ender færre med at få en stilling på ledelsesgangen. Dette er nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Hovedorganisationen Akademikerne.

Akademikerne har kigget på, hvordan det ser ud for integrationen for indvandrere og efterkommere. Konkret ser vi i dag, at indvandrere og efterkommere gennemsnitligt har et lavere uddannelsesniveau og en lavere beskæftigelse end etniske danskere.

Det viser en ny rapport, som Akademikerne netop har offentliggjort. Resultaterne er baseret på statistik om, hvordan det går unge af dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, for dem der fyldte 15 år i år 2000.

Ifølge rapporten er der stor forskel på, hvor meget uddannelse der tages i de tre grupper.

20 pct. af etniske danskere har som 32-årig taget en kandidatuddannelse på universitetet. Sammenlignet gælder det kun for knap 13. pct. af indvandrere og efterkommere.

Hos hver syvende dansker er folkeskolen den højest gennemførte uddannelse. Hos indvandrere gælder det for en tredjedel og hos efterkommere for en fjerdedel.

”Det kan grundlæggende ikke være rigtigt, at vi i et velfærdssamfund som det danske skal kunne forudsige folks uddannelsesniveau ud fra deres etnisk baggrund. For at integrationen skal lykkes, skal vi i højere grad sikre nogle rammer, der gør, at vores uddannelser kan rumme en større mangfoldighed, end de har i dag. Vi har et kæmpe ansvar for at gøre mere”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Forskellene er ligeledes store, når der i rapporten kigges på job og beskæftigelse.

Indvandrere og efterkommere, der bliver færdig som kandidater på universitetet er dobbelt så lang tid om at komme i job som etniske danskere med samme uddannelse.

Samtidig viser rapporten, at akademiske indvandrere og efterkommere i alle aldersgrupper har en lavere beskæftigelsesgrad end deres kolleger med dansk oprindelse. Kun de efterkommere som er mellem 50-59 år, skiller sig ud fra denne tendens, ved at være ligeså meget i arbejde.

”Vi beskriver tit os selv som åbne og internationalt orienterede i Danmark, men vi må konstatere, at i praksis har vi stadig udfordringer med at håndtere mangfoldighed. Men det behøver ikke at koste en bondegård at styrke integrationen på arbejdspladserne. Politikerne bør ikke vente et sekund længere på at genindføre gratis danskundervisning, så vi kan nedbryde sprogbarrieren og skaffe flere bedre adgang til arbejdsmarkedet”, siger Lars Qvistgaard.

”Når man kigger på de grupper, som ikke har dansk oprindelse, så gør de det rigtige. De tager de uddannelser, som der er efterspørgsel på, de er også hurtigt færdige, men der er ikke nogen bonus efterfølgende”, siger Lars Qvistgaard.

Rapporten afdækker desuden, at de indvandrere og efterkommere, der er på arbejdsmarkedet, må kigge langt efter lederposterne.

Kun 2,7 pct. af akademikere, der er efterkommere med ikke-vestlig baggrund, har en lederpost. Tallet er endnu mindre for akademikere med indvandrerbaggrund, hvor det ligger på 1,8 pct. Til sammenligning er det 8 pct. af akademikerne blandt etniske danskere, der sidder i en lederstilling

”Det er rigtig kritisk, at ikke-vestlige indvandrere i så høj grad er underrepræsenteret i ledelse, sammenlignet med etnisk danske. De er ikke mindre dygtige, men vi ansætter i bund og grund ledere, som ligner os selv. Vi konkurrerer globalt, og derfor er det absurd, hvis vi ikke udnytter de kompetencer, vi har til rådighed, uagtet deres etniske baggrund”, siger Lars Qvistgaard.

Læs alle resultaterne i rapporten: “Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse”