Akademikerne har længe efterlyst politisk handling overfor de mange unge, der forventeligt vil søge ind på en uddannelse nu, hvor coronakrisen har sat en stopper for den store dannelsesrejse til udlandet, og hvor de typer job, som unge kan søge, er blevet kraftigt reduceret. Derfor er det også glædeligt, at der nu endelig er landet en aftale om flere uddannelsespladser, og at det med aftalens COVID-19-særtilskud anerkendes, at aktivitetsbevillingen kun dækker 70 pct. Desværre ser det ikke ud til, at den politiske ambition om 5.000 ekstra uddannelsespladser følges op med tilstrækkelig med midler. Det kan få fatale konsekvenser for den uddannelseskvalitet, institutionerne vil være i stand til at tilbyde de unge.
”Aftalen fremhæver, at universiteterne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner har et særligt samfundsansvar i at oprette flere relevante studiepladser. Det er jeg enig i, men det må samtidig være et politisk ansvar at sikre, at der følger tilstrækkelig finansiering med i forhold til, hvad politikerne beder om. Når vi samtidig ved, at uddannelserne efter flere år med årlige 2 pct. besparelser i forvejen er nødlidende, er perspektiverne bekymrende. Det er væsentligt, at uddannelsesinstitutionerne er sikret særbevilling indtil de nye studerende afslutter deres uddannelser, og at institutionerne ikke pludselig bliver mødt med krav om dimensionering, hvis arbejdsmarkedets behov ændrer sig i den periode”, understreger Lars Qvistgaard.
Men aftalen indeholder også gode takter, ikke mindst, at resultattilskuddene på studietid og beskæftigelse sættes i bero. Akademikerne har siden starten af coronakrisen netop argumenteret for, at de to resultattilskud bør sættes i bero, da den form for styringslogik ikke passer ind i en coronapåvirket virkelighed. Nedlukningen og omlægningen af undervisningen til online undervisning har haft kvalitetsmæssige konsekvenser, der har gjort, at studerende har valgt at udskyde fag, og specialestuderende har søgt om dispensation til udsættelse af afleveringsfristen. Og den økonomiske krise som er fulgt efter coronakrisen, betyder, at arbejdsmarkedet for nyuddannede er kraftig nedkølet.
”Jeg er meget glad for, at uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har lyttet til kritikken af bevillingssystemets indretning, om end i 11. time, og for nogle specialestuderende er det desværre for sent, da de allerede har afleveret deres speciale tilbage i maj måned. Men jeg er utrolig glad for, at der er politisk forståelse for, det urimelige i, at institutionerne bliver økonomisk straffet for at være fleksible over for studerendes studietidsforlængelser, og at der også er forståelse for de vanskelige vilkår for de nyuddannedes beskæftigelsesmuligheder, så længe arbejdsmarkedet er påvirket af coronakrisen,” siger Lars Qvistgaard.
Akademikerne er også meget enig i kriterierne for tildeling af COVID-19-særtilskud, der sikrer, at det er uddannelser med gode beskæftigelsesudsigter og afviste kvalificerede ansøgere, der tilgodeses. Endvidere er Akademikerne positiv overfor, at der samtidig er afsat midler til en særlig COVID-19-vejledningsindsats over for de unge. Akademikerne havde gerne set, at der var fundet politisk forståelse for, at det i år ville være formålstjenligt at give visse erhvervsakademiuddannede og professionsbachelorer mulighed for at fortsætte på den relevante overbygningsuddannelse som alternativ til at gå ud i massiv dimittendledighed.
For yderligere informationer: Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, 21472686, lqv@ac.dk
