Danske iværksættere skal ud på det globale marked

Flere og flere iværksættere er globale fra dag ét. Det er derfor afgørende, at vi formår at udnytte det potentiale, som globale markeder repræsenterer for iværksætterne og for Danmark.

 

Regeringen foreslår to initiativer i deres seneste vækstpakke, der skal bidrage til at styrke danske opstarts-virksomheder i at operere i et globalt netværk. Til det formål oprettes et erhvervsnetværk ”Denmark Bridge” for IKT-virksomheder danske som internationale i Silicon Valley og en ”Global matching facility”, hvor Vækstfonden får mulighed for at foretage investeringer i samarbejde med business angels fra ind- og udland.

Akademikerne mener, at de to globale initiativer kommer til at udgøre en uforholdsmæssig stor del af den samlede investering målrettet iværksætterne i vækstpakken – en investering, som er målrettet en forholdsvis lille gruppe.