Debat: Løft væksten med ny viden

JP/1/Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne og Peter Munk Christiansen, professor, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, Det Frie Forskningsråd/17.05.16 (19)

Siden Globaliseringsstrategien fra 2006 har skiftende regeringer prioriteret forskningen højt, men nu blæser der nye vinde, regeringen har skåret kraftigt ned på forskning og uddannelse, og målet om at anvende 1 pct. af bnp til forskning overholdes kun lige akkurat. Det er en meget kortsigtet politik – vi har brug for politiske ambitioner om at styrke både produktionssamfundet og vidensamfundet. Vi så gerne politiske udspil, der bygger på, at viden og forskning gør en forskel for væksten – som det også er økonomernes vurdering. Én af kerneaktiviteterne i Det Frie Forskningsråd består i at investere i vækstlaget af talentfulde forskere og forskerdrevne idéer. Der er tale om midler udbudt i fri, national konkurrence uden tematiske eller faglige begrænsninger for at fremme de mest originale idéer i dansk forskning. De konkurrenceudsatte forskningsmidler booster forskere i verdensklasse, og det skal der til for at kunne hamle op med de bedste vækstregioner på verdensplan. Uddannelsesniveauet i de danske virksomheder er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor bør vi fortsætte udbygningen af viden og kompetencer i de danske virksomheder, for det har vist sig at øge væksten – herunder ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Her og nu går det godt, fordi dansk økonomi høster frugterne af tidligere investeringer i forskning og uddannelse. Men vi er i konkurrence med de fremmeste videnregioner i verden og bør satse målrettet på at løfte væksten via investeringer i viden. Fortsat udvikling af vidensamfundet og øgede investeringer i forskning og ny viden bør være regeringens væsentligste forskningspolitiske agenda.