Der er konkurrence om at tiltrække dygtige internationale talenter. Derfor skal Danmark arbejde for at fastholde og ikke begrænse internationale studerende. Vi kan ikke undvære dem.

Det er en fornøjelse at læse i forståelsespapiret mellem Socialdemokraterne og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at ”en ny regering vil søge at fastholde internationale studerende, som har taget deres uddannelse i Danmark og fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser.”

Den nye politiske melding er vigtig, fordi den gør op med den hidtidige politik om at begrænse adgangen af internationale studerende på universiteterne ved at sætte loft på engelsksprogede uddannelser.

Universiteternes DNA er international
Internationale studerende er en gevinst for de danske universitetsuddannelser.

Gennem aktive studiedeltagelse bidrager de til et internationalt studiemiljø til gavn for de danske studerende, der bliver udfordret af nye perspektiver og udsyn.

Men engelsksprogede uddannelser og internationale studerende er også forudsætningen for, at vi kan tiltrække internationale forsknings- og undervisningskapaciteter.

Og det er nok alligevel de færreste, der kan forestille sig et universitet uden internationale studerende, og uden internationale forskere og undervisere.

Det ligger i universiteternes DNA at være internationale, ganske enkelt fordi viden og forskning ikke lader sig begrænse af nationale grænser.

Pointen fra forståelsespapiret om, at vi i stedet for at begrænse optaget af internationale studerende, skal søge at fastholde de internationale dimittender, rammer ind i kernen af Partnerskabet for fastholdelse af internationale studerende og dimittender, som Akademikerne er en del af.

Et partnerskab der også tæller Danske Universiteter, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Studerendes Fællesråd.

Vi anerkender i Partnerskabet, at vi kan og skal blive bedre til at fastholde internationale studerende og dimittender i Danmark.

At vi alle, ikke kun lovgiverne på Christiansborg, men også erhvervsliv, faglige organisationer, medstuderende og universiteter har et ansvar for, at flere internationale studerende vælger at blive og arbejde i Danmark efter dimissionen.

Gevinst selv ved hjemrejse
For det er ikke kun universitetsuddannelserne, der nyder godt af de internationale studerende. Det er en rigtig god forretning for Danmark, hver gang det lykkes at fastholde internationale studerende efter de dimitterer fra deres danske uddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har eksempelvis skønnet, at samfundet får en gevinst på 1,5 millioner kroner for hver international studerende, der bliver i Danmark i 11 år efter dimission.

Samtidig er det værd at bide mærke i, at der eksisterer et skyggetal for samfundsgevinsten af de internationale dimittender.

En undersøgelse fra 2015, som blandt andre Uddannelses- og Forskningsministeriet stod bag, giver et praj om, at dimittender, der vælger at tage tilbage til deres hjemland, sagtens kan være en gevinst for Danmark.

Undersøgelsen viser, at knap 40 procent af de hjemvendte dimittender har arbejdsmæssig kontakt til Danmark minimum én gang om måneden, og 20 procent har arbejdsmæssig kontakt til Danmark én gang om ugen eller mere.

Mange hjemvendte dimittender har således skabt forbindelser til danske virksomheder, som de bruger i arbejdsmæssig sammenhæng i hjemlandet, blandt andet for danske eksportvirksomheders aktiviteter uden for landets grænser.

Danmark befinder sig i en international konkurrence for tiltrækning og fastholdelse af dygtige internationale talenter.

Det er en konkurrence, der ikke kan forventes at blive mindre, tværtimod.

Netop derfor skal vi fastholde i stedet for at begrænse. De internationale studerende og dimittender kan nok godt undvære os; det er os, der ikke kan undvære dem.

Bragt i Altinget den 26. september 2019.