Debatindlæg: Se på erfaringer fra Norge før SU-reform

Altinget/Niels Lykke Jensen/01.10.12

En stramning af SU’en vil ikke nødvendigvis betyde, at studerende begynder tidligere på et studie eller gør deres uddannelse hurtigere færdig, mener Niels Lykke Jensen fra Akademikernes Centralorganisation. Den udskudte SU-reform vil blive en politisk og teknisk vanskelig balancegang for hendes regering. Målet er at skaffe et større finansieringsbidrag i forhold til 2020-planen og samtidig tilskynde en tidligere studiestart og hurtigere studiegennemførelse. Den fortsatte krise, arbejdsløshed og økonomiske lavvækst gør ikke opgaven mindre udfordrende.

Indfrier regeringen de opstillede mål? Og kommer der uønskede bivirkninger – særligt i forhold til social arv – som kolliderer med andre højtprioriterede uddannelsesmålsætninger? Niels Lykke Jensen mener, at det er for tidligt at åbne debatten herom, inden man kender de konkrete modeller, men gætter på, at det ekstra års SU-klip er i farezonen. Og at der skeles kraftigt til det relativt nye norske stipendium/lånesystem for studerende. Kort fortalt består det norske støttesystem nu af studielån, hvor en andel af lånet omgøres til stipendium, såfremt den studerende består sine eksamener og gennemfører sin uddannelse inden for normeret tid.

Et stort norsk forskningsprojekt af Opheim fra 2011 har imidlertid ikke kunnet påvise nogen synlig og positiv adfærdsændrende effekt, med hensyn til at stramningerne gav en hurtigere studiegennemførelse. En forklaringshypotese fra forskerne er, at studiestøttereformen samtidig indebar, at langt flere er blevet afhængige af lønindtægt ved siden af studiet, hvilket hæmmer muligheden for at være fuldtidsstuderende. Mindst lige så interessant i en dansk kontekst er det, at den norske undersøgelse til gengæld finder frem til at norske studerende fra ikke-boglige hjem er mere påvirkede af de økonomiske incitamentsændringer end studerende med højere socio-økonomisk baggrund. Ændringerne har altså givet anledning til en større grad af gældsfrygt blandt de førstnævnte. Dette giver anledning til forskellige typer ikke-intenderede adfærdsændringer, som endnu ikke er empirisk belyst. Flere norske forskere antager dog, at stramningerne kan have langsigtet betydning for uddannelsernes ellers positive effekt, med hensyn til at bryde med negativ social arv.

I Danmark har vi, ifølge Niels Lykke Jensen, desværre for sjældent forskningsblik eller midler til at belyse sammenhængene mellem de unges studievilkår og den studieadfærd, som man gerne vil gøre noget ved. Et forskningsprojekt fra AKF i 2011 har dog påvist en positiv sammenhæng mellem forhøjelsen af støtteniveauet, der kom i SU-reformen fra 1988, og de videregående uddannelsers evne til at bryde med social arv og viste, at den høje SU skabte mere lige adgang til uddannelse og mindskede frafaldet. Og ganske interessant var effekten på frafald størst for de studerende fra lavere sociale kår.