02 jun Den er gal i det offentlige: Uden nye løsninger vinder det private kampen om de dygtigste medarbejdere

Der er bøvl med lønningerne i den offentlige sektor. Den offentlige lønudvikling er under lup i disse år, og udfordringerne trækker overskrifter mange steder politisk og i medierne.

Af: Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. Bragt i Jyllands-posten 01/06 2022.

Den er gal med lønningerne i den offentlige sektor i disse år. Som højtuddannede oplever vi, at vores lønudvikling er gået i stå i forhold til de privatansatte. Derfor bliver det også sværere at rekruttere og fastholde for arbejdspladserne.

I alt var der i det forgangne år 24.000 forgæves forsøg på at rekruttere en akademisk medarbejder på det danske arbejdsmarked. I 29 pct. af de tilfælde, hvor der søgtes efter en økonom, gik arbejdsgiverne forgæves – enten blev stillingen ikke besat, eller også blev den besat af en person uden de ønskede kompetencer. For ingeniører var 28 pct. af rekrutteringsforsøgene forgæves, for læger var det 21 pct.

Der er pres på beskæftigelsen for alle medarbejdere, men for højtuddannede i den offentlige sektor er situationen særligt bekymrende, fordi vores lønninger – modsat andre offentlige faggrupper – halter efter den private sektor. Offentligt ansatte akademikere har timelønninger, som ligger 20-25 pct. lavere end privatansatte med samme uddannelsesbaggrund og profil.

Når der mangler kolleger, og de tilbageværende ovenikøbet kan få betydelig højere løn i den private sektor, er det ikke svært at gætte, hvad der sker: Højtuddannede overvejer seriøst at skifte job og vælge den offentlige sektor fra. Det er et problem, fordi udfordringerne står i kø, også på de offentlige arbejdspladser.

I skolen skal de nyeste værktøjer inden for trivsel og udsatte børn med behov for særlig hjælp i spil. Det kræver specialiserede psykologer.

På sygehusene skal fødende og nyfødte understøttes i hele forløbet, når to bliver til tre eller flere. Det kræver dygtige jordemødre med tid til at sikre den nødvendige fokus på sundhed og nærhed.

I forvaltningerne skal der være en effektiv politisk betjening, og alle borgere skal have garanti for lige behandling og retssikkerhed i mødet med det offentlige. Det kræver ansatte med gode juridiske, tekniske og administrative kompetencer i såvel staten, i regionerne og i kommunerne, og uanset hvor de befinder sig i landet.

Vi højtuddannede bidrager med afgørende viden og gør en forskel i dagligdagens opgaveløsning i det offentlige. Vores indsats er essentiel på arbejdspladserne for at sikre forudsætningerne for den fornyelse og omstilling, der følger i kølvandet på ambitioner om et stærkt velfærdssamfund i Danmark og en topmoderne offentlig sektor. På den måde drager det offentlige også fordel af, at uddannelsesniveauet i hele samfundet er stigende.

Alle må gøre sig klart, at får det offentlige arbejdsmarked ikke de tilstrækkelige muligheder til at styrke den nødvendige lønudvikling, vil det være ødelæggende for arbejdspladserne, hvor fastholdelse i dag er den helt store udfordring. Det bliver en ond spiral, når dygtige medarbejdere forsvinder. Den faglige motivation og stolthed falder, når man er for få til opgaverne, og arbejdspresset fører til manglende restitution for den enkelte og dårligere kvalitet for arbejdsgiverne.

Derfor er der flere gode grunde til at få den offentlige lønudvikling op i gear. Jeg håber, at den offentlige lønudvikling i højere grad kommer til at følge udviklingen for sammenlignelige grupper i den private sektor.

Det kræver vilje og ansvar af parterne på det offentlige arbejdsmarked, og det kræver, at der skabes en fornyet interesse i at styrke mulighederne for lokal løndannelse.

Bedre rammer for lokal løndannelse giver arbejdspladserne en større fleksibilitet, så det bliver nemmere at rekruttere og fastholdelse dygtige medarbejdere. En lønudvikling, der hænger bedre sammen på tværs af arbejdsmarkedets sektorer, er til gavn for alle – både den enkelte medarbejder og arbejdspladserne.