Om blot to dage præsenterer Europa-Kommissionen sit udspil til en søjle for sociale rettigheder. For Akademikernes formand Lars Qvistgaard er det afgørende, at de store sociale forskelle i EU gøres mindre. Det kan også betyde, at man fra dansk faglig side skal tænke nyt.

I øjeblikket er Europa-Kommissionens udspil til en søjle for sociale rettigheder formodentlig ved at blive korrekturlæst og blive gjort klar til at blive sendt til tryk. For om kun tre dage præsenteres kommissionsformand Junckers flagskib på det sociale område i Bruxelles.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard mener, at et fokus netop på det sociale område og arbejdsmarkedet fra EU’s side er et godt tegn:

”Hvis man ser på det europæiske projekt, så har vi en særlig udfordring, der falder i øjnene: de store sociale forskelle imellem landene. Et konkret eksempel er den meget store ledighed blandt unge, man ser i syd, som vi ikke oplever herhjemme.
Så jeg er meget enig i behovet for at se på de sociale dele af det europæiske samarbejde. Historisk er EU jo et fredsprojekt, men en del af det der skal til for netop at sikre fred og stabilitet, det er at der ikke er for store uligheder. At alle føler, at de har en velstand, som er i orden.
Derfor er det ikke nok med et fokus på handel og det indre marked. Der skal et øget fokus også på, hvordan den velstand, det er med til at skabe, faktisk komme folk til gode”.

Kommissionen kommer om få dage med sit udspil til en søjle for sociale rettigheder. Hvad tænker du om det initiativ?

”Nu må vi se, hvad der konkret kommer. Lige nu er det svært at gribe om.
Som ide er den udmærket tænkt. Men der er selvfølgelig mange udfordringer med at håndtere det i virkeligheden.
Levestandarden og arbejdsmarkederne er så forskellige i landene. Der er for eksempel også forskel på, om man er med eller ej i euro-samarbejdet. Og når man bevæger sig ind på dette sociale og arbejdsmarkedsrelaterede område, så er der store dele, som er national kompetence.
Så kort sagt: det er et nobelt projekt, men det kan ende mange steder”.

Du nævner de mange forskelle mellem de europæiske lande. Hvordan undgår man, at de bliver større?

”Jeg tror det er meget vigtigt, at vi holder os bevidst ikke at skabe en øst-vest-konflikt på nogle af de centrale sager i EU for tiden, når det blandt andet gælder den frie bevægelighed.
Men det er svært. For hvor vi på den ene side ikke skal sætte for mange barrierer op for at hindre mobiliteten i EU og dermed fundamentet for store dele af samarbejdet, så skal vi på den anden side være opmærksomme på, hvordan det udvikler sig.
Det er afgørende, at vi fra dansk side er med til at få hævet standarderne i øst og syd. Det må vi ikke stille os på bagben overfor. For det er her at kimen til en del af udfordringerne jo ligger”.

Men kan det ske uden at der samtidig skal gives køb på nogle af de måder, vi organiserer os på i Danmark på arbejdsmarkedsområdet?

”Vi skal passe på, at vi ikke hviler så meget i vores egen model, så vi ikke får tacklet nogle af de her store fælles udfordringer. Der er mange styrker i at arbejde i fællesskab på tværs af grænser.
Bare se på eksempelvis Margrethe Vestagers kamp mod nogle af de største multinationale virksomheder. Det ville man jo ikke kunne gøre som lille land.
Og på samme måde på arbejdsmarkedet. Hvordan indretter vi os i forhold til den nye digitale økonomi, der jo er grænseoverskridende? Her kan EU i visse tilfælde måske håndtere det bedre end vi selv kan. Vi er nødt til at være åbne og tænke nyt.”

Gælder det også fagbevægelsen – altså skal den være mere åben?

”Vi skal i hvert fald passe på med at komme til at stille den europæiske regulering i et dårligt lys. Tag bare arbejdsmiljø eller ligestilling. Her kan vi takke fællesskabet for at have været med til at styrke rettigheder og beskyttelsen.
Vi skal som fagbevægelse være bevidste om ikke at tale EU ned. Og huske at prise de gange, man faktisk når til gode løsninger.”

Hvis du for én dag skulle være rådgiver for Juncker, hvilket råd ville du så give ham?

”Jeg ville opfordre til, at der gives plads til at landene kan investere mere i beskæftigelse. Og så ville jeg advare mod at dele EU op i landene, der er med og ikke er med i Eurozonen. Det vil skabe yderligere skel. Og det er der bestemt ikke brug for i denne tid.”