Dimittendpakke: Et mere fair dagpengesystem for dimittender

De nye regler betyder, at ledige dimittender uden forsørgerpligt får nedsat deres dagpengesats efter 3 måneders ledighed. I de første 3 måneder vil alle dimittender uden forsørgerpligt få lidt over 14.100 kr. før skat i dagpenge om måneden. Herefter nedsættes satsen til lidt over 12.250 kr. før skat for dimittender, der er fyldt 30 år, og til 9.700 kr. før skat for dem der er under 30 år. Dimittender med forsørgerpligt får ikke nedsat deres dagpengesats. De nye regler betyder også, at dagpengeperioden for nye dimittender nedsættes fra 2 år til 1 år uanset alder og forsørgerpligt.

Samlet set betyder det en markant svækkelse af trygheden i dagpengesystemet for dimittender. Det risikerer at få store konsekvenser – ikke bare for den enkelte dimittend men for hele dagpengesystemet. Det bør og skal der gøres noget ved. Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser kommer derfor med denne pakke med forslag, der kan sikre dimittenderne mere fair forhold i dagpengesystemet og en bedre start på arbejdslivet.

Hent pakken her. (pdf).

Se pressemeddelse her.