10 okt DØR: Der er råd til og brug for at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer

Dansk økonomi er i god gænge, og de offentlige finanser forbedres i de kommende år. Akademikerne ønsker at styrke investeringerne i uddannelse for at fremtidssikre velstanden og fremme produktiviteten.

”Uddannelse er vores bedste mulighed for at gøre den hastige teknologiske udvikling til en gevinst for Danmark. De gode tider, som vismændene beskriver, skal derfor investeres i at øge det generelle uddannelsesniveau og til at sikre gode muligheder for videre- og efteruddannelse for alle grupper på arbejdsmarkedet,” siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard og fortsætter:

”Det er glædeligt, at der fortsat er meget lav ledighed for akademikere og tendens til bedre beskæftigelse for dimittenderne. Samtidigt er det vigtigt at imødegå de flaskehalsproblemer, der allerede nu er tegn på. Også derfor er øgede investeringer i efter- og videreuddannelse vigtig”.

Yderligere produktivitetspotentiale i SMV’ere
Vismændene redegør for, hvad vækst består af, og giver en nyttig indsigt ved at dekomponere den i det, der ikke umiddelbart kan eller skal ændres på, eksempelvis den efterspørgselsdrevne del som afdækket i rapporten. Samtidig skal der gives opmærksomhed til de vækstfaktorer, der kan gøres noget ved.

Akademikerne efterlyser flere analyser, der undersøger værdien af at investere i uddannelse samt at bringe denne viden ud i virksomhederne. Fx er der et stort uforløst vækstpotentiale i at løfte uddannelsesniveauet i de små og mellemstore virksomheder – SMV’erne.

”Der er behov for at få afdækket, hvor stor en del af vækstudfordringen, som kan hentes ved at styrke matchet mellem højtuddannede og SMV’erne”, lyder opfordringen fra Akademikernes formand Lars Qvistgaard

Langvarig offentlig forsørgelse er mere alvorligt end kortvarig ledighed
Fokus skal rettes hen, hvor udfordringerne er størst, når talen falder på ledighed. At der er mange i den erhvervsaktive alder, som er langvarigt offentligt forsørgede, er en stor udfordring. Ikke blot for samfundsøkonomien, men i høj grad også for den enkelte. ”Ledigheden for nyuddannede akademikere er også en udfordring, men tillægges en uforholdsmæssig stor betydning, og danner grundlag for forhastede konklusioner i debatten”, konkluderer Lars Qvistgaard. Større fokus på den langvarige ledighed er en rigtig prioritering.

Akademikerne deler Vismændenes ønsker om at få afdækket, i hvilken udstrækning de forskellige aktiveringsordninger er ”forbundne kar”. Flyttes der blot rundt på mennesker mellem ordninger, eller sker der et reelt løft ud af varig forsørgelse?

I den forbindelse er det vigtigt at erindre om, at en betydelig del af stigningen i udgifterne til SU netop skyldes, at mange er flyttet fra arbejdsmarkedsordningerne til uddannelse på SU, og altså ikke blot pga. at der er kommet flere studerende på de videregående uddannelser. ”Den pointe vil jeg opfordre vismændene til at minde regeringen om i forbindelse med det varslede udspil på SU-området”, lyder det fra Lars Qvistgaard.

Fortsat fokus på modernisering af Finansministeriets regneprincipper
Finansministeriets regneprincipper bør moderniseres. Ligesom Vismændene fremførte allerede i forårsrapporten, mener også Akademikerne fortsat, at dynamiske effekter på udgiftssiden også bør inddrages. Det vil skabe en bedre balance i vurderingen af forskellige politiktiltag. Finansministeriet anerkender, ligesom omfattende forskning peger på, at uddannelse styrker arbejdsudbuddet, produktiviteten og dermed velstanden.