Effekten af moderat brugerbetaling er imidlertid forskellig blandt studeende fra forskellige forældreuddannelsesbaggrunde.Mens gymnasieelever fra uddannede familiebaggrunde ikke er følsomme over for indførelsen af moderat brugerbetaling, er deres kammerater fra lave forældreuddannelsesbaggrunde det, også selvom betalingsniveauet kun er moderat i forhold til internationale niveauer.

Efter brugerbetaling blev introduceret i Tyskland, faldt ansøgningssand-synligheden for gymnasieelever, hvis forældre ikke har en videregående uddannelsesbaggrund med seks procentpoint (fra en baseline på 42%) i forhold til studerende fra høje forældreuddannelsesbaggrunde i brugerbetalings-delstater.

Blandt studenter hvis forældre ikke har en videregående uddannelse, er brugerbetaling på € 1.000 forbundet med et fald i sandsynligheden for ansøgning på ca. seks procentpoint fra en baseline på 42%. Når man sætter faldet i sandsynligheden for ansøgning til 6 procentpoint i forhold til baseline-ansøgningssandsynligheden på 42%, tyder resultaterne på, at sandsynligheden for, at ansøgning til videregående uddannelse falder med 14% (6/42) blandt gymnasieelever fra lave forældreuddannelses-baggrunde, når brugerbetaling opkræves.

Resultaterne tyder på, at i årene fra 2005 – 2008 opgav omkring 38.000 gymnasieelever fra lav forældreuddannelsesbaggrund i Tyskland deres plan for at forfølge en videregående uddannelse på grund af indførelsen af brugerbetaling. Endvidere tyder resultaterne på, at nogle gymnasieelever fra lave forældreuddannelsesbaggrunde opgiver deres plan om at forfølge videregående uddannelse i det hele taget, når brugerbetaling bliver opkrævet, og nogle udsætter ansøgning for eventuelt at søge optagelse senere.

I modsætning til tidligere undersøgelser af effekten af brugerbetaling i Tyskland tyder denne afhandling på, at brugerbetaling negativt påvirker søgningen til videregående uddannelse for unge fra lav forældreuddannelsesbaggrund. Disse divergerende resultater skyldes primært, at tidligere undersøgelser undersøgte effekten af brugerbetaling på tilkendegivelser fra de unge om de vil tilmelde sig – ikke hvorvidt de rent faktisk tilmelder sig.”

Bidrag til forskning

Denne afhandling bidrager til den eksisterende forskning om effekter ved brugerbetaling på flere måder. For det første bidrager resultaterne til forskningen om brugerbetalingseffekter, idet empiriske beviser for virkningerne af at indføre moderat brugerbetaling generelt og på studerende med lav forældreuddannelsesbaggrund i særdeleshed, har været meget sparsomt hidtil i OECD-lande uden for USA.

Ud fra min viden er denne afhandling det første forskningsstudie, der undersøger virkningerne af brugerbetaling på den faktiske søgning til videregående uddannelse i Tyskland og som detaljeret undersøger brugerbetalingens indvirkning på søgningen til videregående uddannelse blandt unge fra lave forældreuddannelsesbaggrunde.

For det andet bidrager denne undersøgelse til den eksisterende forskning ved at bidrage til to vigtige metodologiske udfordringer diskuteret i litteraturen om brugerbetalingseffekter. Som diskuteret ovenfor, tager studiet hensyn til den metodologiske udfordring vedrørende generelle ansøg-ningstendenser i et land eller en delstat, hvilket gør det muligt at skelne disse tendenser fra virkningerne af brugerbetaling (Dynarski, 2002; Long, 2007).

På grund af det enestående naturlige eksperiment, der fandt sted i Tyskland, kunne denne afhandling bruge gymnasieelever i delstaterne uden brugerbetaling som sammenligningsgruppe, hvilket gjorde det muligt at skelne den generelle ansøgningstendens fra virkningen af den nyligt in-troducerede brugerbetaling.”