11 maj En meritreform bør have fokus på de unges behov
Debatindlægget blev bragt i Altinget d. 11/5/2023 og kan findes her.
Af Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne
Rigtig mange unge fortryder deres valg af uddannelse. Faktisk så mange, at ca. 13.500 ud af det samlede optag i 2022 på 65.000, kan forventes at skifte uddannelse. Det viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Jeg forstår til fulde, at det kan være svært for mange unge at vælge uddannelse, for mulighederne er mange, og det er naturligvis vanskeligt at vælge noget, man ikke kender og endnu ikke har erfaringer med. Det er i de formative år, at de unge befinder sig i uddannelsessystemet; de år, hvor man bliver klogere på sig selv, sine faglige interesser og motivation. Det tror jeg, de fleste af os i den erhvervsaktive alder, selv har erfaret.
Merit er kommet på den uddannelsespolitiske dagsorden ud fra et ønske om at finde øget arbejdsudbud. Og det er da også åbenlyst, at en større grad af anerkendelse af tidligere gennemførte fag og ECTS-point vil kunne bidrage til øget arbejdsudbud. Vores egne provenuberegning peger på, at arbejdsudbuddet vil kunne øges med omkring 3.500 personer og give et samlet provenu på ca. 920 mio. kr. Beregningen er bevist konservativ, for det er en bærende præmis i Akademikernes meritforslag, at fagligheden skal være i højsæde og at merit selvfølgelig skal være fagligt meningsfuldt.
Men samtidig er det vigtig for mig at slå fast, at en meritreform bør handle om meget mere end øget arbejdsudbud.
Den overordnede ambition for en meritreform må være at bidrage til at få skabt en større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem til gavn for de mange unge, der i dag ser valg af uddannelse som angstfuldt og livsdeterminerende. De unge skal betrygges i, at det ikke er så farligt at træffe det forkerte uddannelsesvalg, at døre ikke lukkes, men at der vil være nye døre, der åbnes for meningsfulde uddannelses- og meritveje.
Sådan er det ikke i dag. Den enkelte studerende er i høj grad overladt til selv at finde ud af mulighederne for at få merit på en ny uddannelse for allerede gennemførte fag. Og samtidig er mange uddannelser tilbageholdende med overhovedet at give merit. Det vidner for mig om, at vi har brug for en fundamental anderledes tilgang til merit på uddannelserne.
Vi foreslår blandt andet et nationalt meritsamarbejde, der skal omfatte alle videregående uddannelser, fra erhvervsakademier og professionshøjskoler over kunstneriske videregående uddannelser til universiteter. Det nationale meritsamarbejde skal, med Uddannelses- og Forskningsministeriet for bordenden, fastlægge særlige uddannelsesklynger på tværs af uddannelsesinstitutioner og identificere klare merit- og uddannelsesveje, hvor det giver fagligt mening.
Det nationale meritsamarbejde skal ligeledes identificere fagbeslægtede uddannelser, hvor der meningsfuldt kan gives fast-track-merit. Eksempelvis kan det være gennemførte fag på humaniora, samfundsvidenskab eller naturvidenskab på universiteterne i forhold til læreruddannelsen på professionshøjskolerne.
I regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet skal der samtidig udvikles et online ECTS-kreditkatalog, hvor studerende, der overvejer at skifte uddannelse, kan få viden om mulighederne for merit til andre uddannelser. Den studerende skal ved at indtaste de fag og ECTS, der er gennemført, nemt og hurtigt kunne få en oversigt over forskellige meritmuligheder.
Samtidig foreslår vi, at der etableres en tværgående vejledningsindsats i hver region, hvor studerende kan få specialiseret vejledning om meritmuligheder til en anden uddannelse. Vejledningen skal også kunne give de studerende viden om relevante kombinationsfagligheder, dvs. meningsfulde overbygningsuddannelser efter bachelorniveauet fra en professionshøjskole, erhvervsakademi eller universitet.
Og lad os være ærlige. En af barriererne for bedre merit, er, at der mangler økonomisk incitament hos uddannelsesinstitutionerne til at give merit til studieskiftere. For jo mere merit der gives, jo mindre uddannelsesbevilling, udløser den studerende. Derfor foreslår vi, at uddannelsesinstitutionerne pålægges et reduktionsmål for gennemførelsestiden for studieskiftere, der har gennemført overførbare fag med ECTS fra en anden uddannelse. Opfyldt reduktionsmål skal udløse et resultattilskud i bevillingssystemet.
Samtidig foreslår vi, at meritstuderende skal kunne udløse en merit-STÅ efter første år som en engangsbevilling til den modtagne uddannelsesinstitution. Ordningen skal evalueres efter tre år med en effektvurdering af optag, frafald og gennemførelse.
Jeg er med på, at en ambitiøs meritreform skal tænkes ordentligt igennem. For belært af tidligere erfaringer med politiske reformer, er det afgørende, at der er reel inddragelse af uddannelsesaktører og centrale interessenter. Det er uddannelsesinstitutionerne, der har ansvaret for det faglige niveau i uddannelserne og som skal implementere de politiske tiltag i praksis, og det er de centrale interessenter, der kender uddannelserne og deres arbejdsmarked.