Med dagens finanslovsaftale gennemfører det smallest mulige flertal desværre de bebudede besparelser på uddannelse og forskning. Aftalen udmønter en besparelse på 1,4 mia. kr. på forskningen i 2016 og 8,7 mia. på uddannelserne over de næste fire år. Dermed slutter en årrække med politisk forståelse for, at vi skal investere i de områder, som vi skal leve af i fremtiden, og i stedet har vi fået et bagstræberisk spareregime.

Regeringen har forsøgt at give indtryk af, at der sagtens kan spares på landets uddannelses- og forskningsinstitutioner, uden at det får nogen væsentlige konsekvenser. Men det er ikke tilfældet.

”Det tager årevis at opbygge forskningsmiljøer på højeste internationale niveau og uddannelsesmiljøer med den nødvendige kvalitet – men det tager kun ganske kort tid at ødelægge dem igen,” udtaler Jakob Brandt, vicedirektør i Akademikerne. ”Allerede før disse besparelser kom på bordet har der været fyringsrunder på universiteterne, og vi har i årevis drøftet behovet for at afsætte flere ressourcer til underfinansierede uddannelser for at kunne sikre en ordentlig kvalitet.  Universiteternes arbejde med forskning og uddannelse får nu meget sværere betingelser”.

Akademikerne finder det uansvarligt, at regeringen og de øvrige partier bag finanslovsaftalen ikke har en stærkere prioritering af samfundets investeringer i uddannelse og forskning, der netop er forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan finansiere vores velfærdssamfund. Besparelserne risikerer at påvirke vores konkurrenceevne på længere sigt, men end ikke højlydte protester fra nogle af landets største forskningsvirksomheder har kunnet stoppe regeringen. Det tegner ikke godt for politikernes investeringsvillighed i de kommende år.