30 aug FFL25: Skuffende og positiv og så en mulig fejl?

Bevillingen til offentlig forskning kan fra næste år blive mindre, end man umiddelbart tror. Økonomien er god med hjælp fra omverden. Og så bliver 20 års tradition brudt i afskedigelsen af 1.000 statslige medarbejdere. Læs Akademikernes reaktion på FFL25 her.

Næste års offentlige forskningsinvesteringer vil på papiret blive større end nogensinde før, men samtidig reelt det samme eller måske mindre.

Det fremgår af SVM-regeringens forslag til finanslov for 2025.

Finansministeren lægger ligesom i tidligere år op til at bruge 1 procent af BNP på offentlig forskning.

Med et voksende BNP giver det en stigende bevilling. Men da regeringen ikke samtidig lægger op til at fjerne en modregningsordning på EU-midler, kommer Danmark ligesom de foregående år ikke op på at bruge de 1 procent til forskningen.

Det sker selvom EU-kommissionen har anbefalet medlemslandene at bruge 1,25 procent af BNP på offentlig forskning.

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, siger:

”I Danmark kan vi være stolte af mange ting, og først og fremmest vores forskning. Derfor ærgrer det mig grueligt, at regeringen ikke opprioriterer det meget vigtige danske råstof, vi har, i form af viden og løsninger på mange af livets store problemer. Det bliver et kedeligt nulsumsspil, når hver en krone, danske forskere får i støtte fra EU, bliver trukket fra den støtte, de kan få herhjemme. Jeg appellerer kraftigt til, at modregningsmodellen bliver afskaffet, så dansk forskning får fuldt udbytte af den ene procent af BNP, der formelt set bliver afsat. Samtidig opfordrer jeg politikerne til at høre tonerne fra EU, der faktisk taler for at opskalere, ikke nedskalere, prioriteringen af forskning”.

I foråret præsenterede Akademikerne i alliance med 11 andre organisationer en konkret model for at afskaffe modregningen af EU-forskningsmidler.

International arbejdskraft hjælper på dansk økonomi

I forbindelse med finanslovsforslaget fremgår det, at dansk økonomi er stærk, og at finansministen kan ”lette foden fra bremsen”.

En af de væsentligste årsager hertil er den internationale arbejdskraft.

Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz siger:

”Der er efterspørgsel på medarbejdere rigtig mange steder i det danske samfund. Og international arbejdskraft er en central del af løsningen. Både for dansk økonomi og for arbejdslivet i de grupper, der mangler kolleger til at hjælpe med at løse arbejdsopgaverne. I hele den akademiske fagbevægelse står vi klar til at byde flere dygtige kolleger velkommen. Og vi foreslår konkret, at der bliver nedsat et partssamarbejde, der skal komme med en national strategi for international arbejdskraft.”

 Afskedigelse af 1.000 medarbejdere i staten

 I FFL25 indgår også en stor afskedigelsesrunde på 1.000 medarbejdere i den statslige administration. Der bliver i finanslovsforslaget lagt op til, at det sker uden såkaldt outplacementforløb, der de seneste 20 år har indgået som centralt element for at få medarbejdere væk fra ledighed og videre i job.

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, siger:

”Vi har ikke en holdning til antallet af medarbejdere i det offentlige. Så længe mængden af opgaver følger med og passer til antallet af ansatte. Men vi har en holdning til, at de berørte medarbejdere får en så blød landing som muligt, der hjælper dem godt videre. Det er for første gang i 20 år ikke tilfældet her. Man fristes nærmest til at tro, at det er en fejl? Vi vil i hvert fald kæmpe for, at de berørte medarbejdere får så gode muligheder for at komme videre i et andet job som muligt.”