18 dec Fjernelsen af det fleksible SU-år kan øge frafaldet på de videregående uddannelser
Sandsynligheden for at afbryde en videregående uddannelse er højere for de studerende, der ikke har haft mulighed for det ekstra fleksible SU-år. Næsten 20 pct. flere studerende uden ret til det fleksible SU-år afbryder deres videregående uddannelse sammenlignet med studerende, der har ret til et ekstra SU-år.
(Hent print-venlig PDF version her).
Figur. Sandsynligheden for at afbryde sin første videregående uddannelse for personer med eller uden et ekstra SU-år.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik
Knap 31 pct. af studerende med ret til et ekstra SU-år afbryder deres første videregående uddannelse, mens det samme gælder for godt 36 pct. af studerende uden et ekstra SU-år. Denne forskel på knap 20 pct. svarer til, at omkring 1.900 flere studerende afbryder deres videregående uddannelse om året.
Analysen ser på gruppen af studerende, der begyndte deres uddannelse før og efter indførelsen af kravet om, at de studerende skulle begynde senest 2 år efter afslutningen på deres ungdomsuddannelse for at få adgang til det ekstra SU-år. Inden indførslen af kravet om hurtig start var der ingen signifikant forskel i gruppernes sandsynlighed for at afbryde deres uddannelse.
Metode
Til analysen er brugt det komprimerede elevregister (KOTRE) og befolkningsregisteret (BEF).
For at evaluere effekten af det 6. SU-år benyttes en “difference-in-difference”-tilgang, hvor indførslen af reglen om den udvidede støttetid pr. 1. juli 2014 som et naturligt eksperiment. Den udvidede støttetid udgør op til 12 SU-klip ud over normeret studietid og blev automatisk tildelt studerende, der startede på en videregående uddannelse. Ved indførelsen af fremdriftsreformen pr. 1. juli 2014 ændredes dette, så det kun er studerende, der inden for 2,7 år efter afslutningen af deres første adgangsgivende ungdomsuddannelse, kan få den udvidede støtte på 12 ekstra klip.
Baseret på reglen om den udvidede støttetid opdeles studerende i to grupper afhængigt af, om der går mere eller mindre end 2,7 år fra afslutningen af deres første adgangsgivende uddannelse, før de starter på deres første videregående uddannelse. Vi undersøger, om sandsynligheden for at afslutte uddannelsen før tid ændrer sig forskelligt for de to grupper i forbindelse med 2014-reformen.
For at undgå problemet med at inkludere studerende, der tager lange pauser, medtager vi kun studerende inden for en 2-årig omegn af cutoff-tidspunktet for den udvidede støtteramme, dvs. mellem 1,7 og 3,7 år efter den første adgangsgivende ungdomsuddannelse.
Analysen udføres både som en logistisk model for den procentvise stigning i sandsynligheden for at droppe ud og som en lineær model for procentpointstig-ningen i sandsynligheden for at droppe ud. Der er overensstemmelse mellem de to modeller både i størrelsen og retningen af reformeffekten.
De statistiske modeller viser, at effekten er stærkt signifikant og robust over for inklusion af en række kontrolvariable, herunder uddannelse, forældrenes uddan-nelsesbaggrund og køn.
(Hent print-venlig PDF version her).