27 aug Flere forskningsmidler er et skridt i den rigtige retning

Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2018 afsætte flere nye forskningsmidler, og det er forhåbentlig første skridt henimod en genopretning af niveauet for de statslige forskningsinvesteringer efter besparelserne i 2016 og 2017. Det er en god start, at der foreslås afsat 377 millioner kr. ekstra til bl.a. Innovationsfonden og udviklings- og demonstrationsprogrammerne, men regeringen bør også øge ambitionsniveauet for de fremtidige investeringer. For selv om vi står internationalt stærkt som forskningsnation, risikerer vi at tabe momentum, hvis vi ikke stiler højere.

”Det var dumt, at regeringen for et par år siden sænkede niveauet for investeringerne i forskning, og det er tilsvarende positivt, at de nu går i den rigtige retning igen. Men der er brug for en langt større vilje til at øge ambitionsniveauet, for regeringens målsætning for de offentlige forskningsinvesteringer har i efterhånden mange år ligget på fuldstændig samme niveau, nemlig 1 pct. af BNP”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”BNP er jo steget de senere år, og det er nærmest en tilståelsessag, at den foreslåede forøgelse af forskningsmidlerne først og fremmest har til formål at sikre, at vi også i 2018 lige akkurat kommer op over de 1 pct. af BNP, som Barcelonamålet tilsiger. Den tilgang dur ikke – i stedet skal vi være meget mere ambitiøse og gå efter at øge investeringerne til 1,5 pct. af BNP i 2025,” fortsætter han.

Der er for 2018 afsat en samlet forskningsreserve på over 1 mia. kr., og fordelingen af disse midler foregår normalt ved en politisk forhandling, som er en del af den samlede finanslovsaftale.  Som de største poster foreslår regeringen, at der afsættes 360 mio. kr. til Danmarks Innovationsfond (mod 181 mio. kr. i aftalen for 2017), 240 mio. kr. til udviklings- og demonstrationsprogrammerne inden for miljø-, fødevarer og energi (mod 191 mio. kr. i 2017) samt 160 mio. kr. til Danmarks Frie Forskningsfond (mod 143 mio. kr. i 2017). Regeringen foreslår bl.a. også at øge basisforskningsmidlerne til AAU, CBS og ITU med samlet set 50 mio. kr. Det må nok regnes for et gennembrud, at der foreslås afsat nye basismidler, om end det nok ikke er i sammen størrelsesorden, som de nævnte universiteter havde håbet.

Til sammenligning forventes de offentlige forskningsbevillinger for 2017 at komme til at udgøre 1,01 pct. af BNP, men det er kun takket være en stigning i de internationale bevillinger, som også medregnes. Den statslige del, dvs. finanslovsbevillingerne, faldt med hele 7 pct. fra 2015 til 2016 på grund af besparelser, og de statslige forskningsmidler forblev på det samme lave niveau i 2017.

Regeringens samlede oplæg til fordeling af midler til forskningsområdet bliver offentliggjort sammen med regeringens samlede finanslovsudspil på tirsdag.