Flere unge er længere om at afslutte studierne

Berl/1. sektion/BNB/04.03.13 (8)

Der bliver stadig flere studerende, som forlænger deres studietid. Det viser tal fra Danske Universiteter, skriver Jyllands Posten.

Ifølge universiteterne skyldes forsinkelserne, at mange for tiden tager et praktikophold eller studiejob i stedet for at gå til de sidste eksamener. 30 procent af alle nyuddannede akademikere er et år efter endt uddannelse stadig ledige.

“Overordnet set bør studier ikke være unødigt lange, men lige nu, hvor det ser så slemt ud med ledigheden for nyuddannede, er det forståeligt, at mange vælger at forsøge at udbygge deres kompetencer, mens de stadig er studerende,” siger Erik Jylling, der er formand for Akademikernes Centralorganisation (AC).