Fokuserede, men også let forudsigelige anbefalinger fra Digitalt Vækstpanel

Det Digitale Vækstpanel har barslet med 33 anbefalinger, hvoraf en vigtig del sætter fokus på behovet for digitale kompetencer i fremtiden. Vi venter nu med spænding på den bebudede teknologipagt, som skal sætte ekstra fokus, hvordan vi bedst matcher erhvervslivets fremtidige behov for digitale og tekniske kompetencer. Men måske bliver der ikke kun brug for de teknisk kyndige, men i lige så høj grad for dem, som kombinerer tekniske og kreative kompetencer.

 

I forhold til grunduddannelserne er det positivt, at panelet faktisk anbefaler, at der afsættes flere midler til udvikling af digitale kompetencer på alle relevante uddannelser. Det indebærer, at alle uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en forpligtende digitaliseringsstrategi, som for-holder sig til, hvordan digitalisering skal indgå i undervisning og uddannelse, herunder etablering af nye fag. Konkret anbefales det eksempelvis, at faget informatik gøres obligatorisk på de 3-årige gymnasiale uddannelser. Faget er netop blevet gjort til et valgfag, og det vil være naturligt at se på erfaringerne med den ordning, før man går videre og gør faget obligatorisk. Derudover skal der også en vis tid til at udvikle lærernes kompetencer, så der er tilstrækkelig med kvalificerede undervisere i faget.

På de videregående uddannelser foreslår panelet, at optaget øges på de digitale og tekniske uddannelser, så det kommer til at udgøre 35 pct. af det samlede optag på de videregående uddannelser. Til sammenligning udgjorde disse uddannelser i 2014 kun ca. 20 pct. af optaget. Det er et meget ambitiøst mål at sætte, og skal vi videre ad den vej, er der brug for at holde godt fast i kvaliteten i de relevante uddannelser og sikre, at der er tilstrækkelig med kvalificerede ansøgere til uddannelserne. Og ikke mindst er der brug for at sætte fokus på, hvordan vi i fremtiden uddanner dem, som skal kunne kombinere de tekniske og menneskelige kompetencer, når rent tekniske funktioner er blevet automatiseret.

Som midler til at nå dette mål anbefaler panelet bl.a., at fleksibiliteten i overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelserne øges med henblik på at motivere relevante ”faglige sporskift” mod fag og særligt tilrettelagte kandidatuddannelser målrettet tilegnelsen af stærke digitale kompetencer. Panelet mener, at retskravet i sin nuværende form understøtter kotumen med automatisk at fortsætte på en kandidatuddannelse inden for samme fagområde frem for at overveje alternative uddannelsesveje. Panelet ser et potentiale i at justere retskravet, så der bliver et mere fleksibelt optag på kandidatuddannelserne, men understreger, at det skal ske under hensyntagen til arbejdsmarkedet efterspørgsel; uden at gå på kompromis med fagligheden på kandidatuddannelserne og på en måde, så bachelorerne fortsat er sikret en plads på ”deres” egen kandidatuddannelse. Panelets forbehold er yderst fornuftige, og Akademikerne foreslår, at der skabes ”elastik” i retskravet, så bachelorerne får fx 5 år til at afsøge mulighederne på arbejdsmarkedet i en periode, hvor de stadig har retskrav på at vende tilbage og tage en relevant kandidatuddannelse. Den netop vedtagne erhvervskandidatordning giver også en større fleksibilitet i overgangen fra bachelor til kandidat.

På efter- og videreuddannelsesområdet efterlyser panelet fornuftigvis mere fleksible uddannelsesforløb og øget brug af e-læring. Det påpeges også, at det er svært for virksomhederne at danne sig et overblik over udbuddet af kurser, og derfor anbefales der bedre vejledning og overskuelighed over digitale voksen- og efteruddannelsestilbud. Som noget meget vigtigt anbefaler panelet, at der bør være større økonomiske incitamenter til digital opkvalificering og bedre rammer for, at ledige kan tage opkvalificeringskurser med fokus på digitale kompetencer. Her opridser panelet en række udfordringer, som ikke kun gælder for efteruddannelser på det digitale område men helt generelt, og her vil der forhåbentlig komme en række mere præcise anbefalinger fra Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse.

Det er positivt, at panelet i deres anbefalinger har fokus på digitaliseringen i SMV’erne. Det anbefales at styrke den strategiske tekniske og digitale forskning – og at der sikres bedre adgang til test- og demonstrationsfaciliteter for SMV’erne. Desuden anbefales det at sætte større fokus på digitalisering i innovations- og erhvervsfremmesystemet og i øvrigt fremme SMV’ernes investeringer i digital omstilling. Det er vigtigt, at disse anbefalinger også finder vej til det regionale arbejde med vækst og erhvervsudvikling inden for spor som digitalisering og smart vækst, hvor man regionalt meget fint kan tage den operationelle tråd op både i virksomheds- og kompetencerettede programmer.

Endelig er det meget positivt, at panelet også forholder sig til de etiske udfordringer i forbindelse med digitaliseringen og bl.a. foreslår, at Det Etiske Råd skal have særskilt fokus på etiske spørgsmål relateret til digitalisering.