Midler og vægtning
Lovforslaget lægger meget fint op til, at fondens formål målrettes, så midlerne bruges til at skabe en bedre sammenhæng mellem den forebyggende arbejdsmiljøindsats og arbejdsmarkedspolitikken i øvrigt, dvs. inklusion og fastholdelse. Men de samlede midler til forebyggelse bliver desværre mindre, fordi fonden fremover skal finansiere en række arbejdsmarkedspolitiske indsatser. Det havde været bedre, hvis fastholdelse, seniorpakker, rehabilitering og fleksjobbonus blev finansieret af andre midler. Både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres, men det er uklart, hvordan de to størrelser skal vægtes, og ikke længere tydeligt, at, der er behov for at gøre en særlig indsats for at forebygge stress.

Afgrænsning af særligt nedslidningstruede brancher
Når psykisk nedslidning skal forebygges, er det problematisk, at “særligt nedslidningstruede brancher”. afgrænses. Mange akademiske jobgrupper er ikke koncentreret i bestemte brancher, og det er mere jobbets karakter end branchetilhørsforholdet, der afgør, om der er risiko for psykisk nedslidning.

Akademikere er i højere grad udsat for ekstremt højt arbejdspres, høje følelsesmæssige krav, problematiske ledelsesforhold, grænseløst arbejde og andre interne psykiske belastninger end af trusler om vold fra klienter, patienter mv., som i brancher som hjemmeplejen, folkeskolen mv. Hvorimod de interne psykiske belastninger rammer alle jobgrupper, ikke kun bestemte brancher.

Den nuværende branchetilgang udelukker en meget stor gruppe psykisk nedslidningstruede akademikere (hvor bl.a. stress er et udbredt problem) fra både den forebyggende indsats og fra den særlige tilsynsindsats mod nedslidning og støtte til arbejdsmiljørådgivning.

AC foreslår derfor, at forebyggelsen vedr. psykisk arbejdsmiljø rettes mod en langt bredere målgruppe. Det vil være mere hensigtsmæssigt, at have en arbejdspladstilgang, fordi det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads oftest udspiller sig mellem mange forskellige jobgrupper. Og at psyk-forebyggelsespakkerne målrettes de arbejdspladser (eller jobgrupper), der kan dokumentere særlige udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø.

Nedslidningskriterier
Kriterierne, der skal afgrænse særligt nedslidningstruede brancher er ikke til strækkelige eller hensigtsmæssige i forhold til risikoen for psykisk nedslidning. F. eks fremgår det af lovforlaget, at de særligt nedslidningstruede brancher skal udpeges på baggrund af overhyppighed af førtidspension, langvarigt sygefravær og efterløn.

Psykisk belastede og stressramte akademikere har ikke nødvendigvis et højt sygefravær. De har til gengæld et meget højt “sygenærvær”. De går på arbejde – eller arbejder hjemme – selvom de er syge.

Efterløn som nedslidnings-parameter er også problematisk, da efterlønnen fremover ikke vil være attraktiv for de fleste akademikere, bl.a. pga. modregningsreglerne. Ligesom mange akademikere hele ikke kan få førtidspension, fordi deres psykiske nedslidning ikke anerkendes.  F.eks. er alvorlig arbejdsrelateret stress er ikke på erhvervssygdomslisten.

AC foreslår derfor, at der sammen med Nationalt center for Arbejdsmiljø udvikles relevante nedslidningskriterier for psykisk nedslidning på tværs af jobgrupper og brancher.

Projekttilgang vs. pakke-tilgang
Det er fint, at fonden skal fremme foruddefinerede indsatser gennem forebyggelsespakker (også omkring psykisk arbejdsmiljø) særlig for mindre virksomheder, der ofte ikke selv kan udvikle, gennemføre og evaluere egne projekter. Men det er uhensigtsmæssigt, at det samtidig bliver næsten umuligt, særlig for større virksomheder, at udvikle og søge støtte til egne projekter. De enkelte arbejdspladser vil derfor få svære ved at udvikle nye og innovative tilgange til forebyggelse.

Tilsynsindsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø
Fremover kan fonden også støtte en særlig tilsynsindsats omkring psykiske arbejdsmiljø. AC går ud fra, at AC-jobgrupper også vil være målgruppe for psyk-tilsynsindsatsen, som der årligt afsættes 15 mill. kr. til fra fondens midler. Men det beløb er helt utilstrækkeligt i lysets af problemets omfang. Der bør afsættes mindst 50 mill. kr. årligt.

Fastholdelse, inklusion og seniorpakker
Det er relevant, at forebyggelses- og fastholdelsesindsatsen koordineres bedre. Det kan understøtte det langsigtede behov for mere arbejdskraft. Men det er ærgerligt, at der er et så ensidigt seniorfokus. Der er behov fastholde alle aldersgrupper, også de yngre og midaldrende, som rammes af nedslidning og arbejdsskader, måske med nedsat arbejdsevne til følge. Indsatsen bør omfatte både seniorer og mennesker, som uanset alder, har en nedsat arbejdsevne, og hvor der er brug for støtte til inklusion.

Hvis Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse skal medvirke til at sikre mindre nedslidning og større arbejdskraftudbud må de grupper, som forventes at udgøre fremtidens nedslidningstruede, også have adgang til midlerne.

På baggrund af de generelle stigende belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, frygter AC, at lovforslagets og den bagvedliggende aftales nuværende målgruppeafgrænsning for fonden vil medføre, at effekten af den langsigtede forebyggelses- og fastholdelses bliver begrænset.

Yderligere oplysninger: Chefkonsulent Dorete Dandanell, 40 72 59 68, dd@ac.dk