12 sep Private fonde afår øget indflydelse på universitetsforskning

Inf/Emil Rottbøl/12.09.12 (14-15)

Stadig flere af universiteternes basismidler er bundet til at supplere forskningsstøtte fra private fonde. Fondenes øgede indflydelse bør få politikerne til at sikre sig, at universiteterne også har råd til fri forskning, mener tænketanken DEA. “Det positive er, at de private fonde nogle steder har betydet, at et universitet kan komme i verdensklasse indenfor et område. Men der er ikke nogen penge der er gratis. Derfor bør fondenes øgede indflydelse også have politisk interesse,” siger Stina Vrang Elias, direktør for DEA.

I regeringens finanslovsforslag er universiteternes basismidler fastholdt på samme niveau, som i år, blandt andet på bekostning af forskningsrådene, som bliver beskåret. Forskningsrådene er forpligtet til også at dække universiteternes indirekte omkostninger, men det gør de private fonde som regel ikke, hvilket resulterer i en medfinansiering fra universiteternes side.

Akademikernes Centraladministration (AC) har i en analyse fra 2009 anslået, at universiteterne i gennemsnit skal lægge mindst 25 procent oven i en privat forskningsbevilling og man skønnede, at universiteterne dermed brugte i alt en tredjedel af deres basismidler på at dække omkostningerne ved at tiltrække eksterne forskningsmidler. Chefkonsulent Karen Skytte fra Akademikernes Centralorganisation tør ikke sætte tal på, hvor stor en del af basismidlerne, der er bundet i dag. “Men vi skal have belyst, hvor fondene trækker universiteternes forskning hen. Politikerne kan måske blive opmærksomme på, at der sandsynligvis træffes lige så mange beslutninger om strategiske forskningsområder i fondene, som der gør i finanslovsforhandlingerne,” siger Karen Skytte.

Ifølge DEA er den store fare, at donationerne kan skævvride universiteternes forskningsindsats, og derfor er det ifølge direktør for DEA, Stina Vrang Elias, universitetsledelsens opgave også at sikre midler til de områder der ikke har fået en donation.

Universitetsdirektør på Københavns Universitet, Jørgen Honoré påpeger, at det er universiteterne selv, der bestemmer, hvad der skal forskes i, og at fondene kun bestemmer et tema. Derfor skal man passe på med at kalde de øgede fondsbevillinger for øget fondsindflydelse på forskningen, mener han.