09 maj Forslag fra vækstpakken peger i den rigtige retning

Regeringens vækstudspil burde have været mere konsekvent i forhold til at skabe mere vækst, ved at sikre en sammenhæng mellem regeringens uddannelsessatsning og behovet for flere højtuddannede i de private virksomheder. Der er brug for tiltag, som kan sikre, at de mange ledige højtuddannede kommer ud og skaber værdi i SMV’erne. Akademikerne vil arbejde videre for, at det bliver en del af den officielle vækstpolitik.

 

Men når det er sagt, så rummer pakken en række fornuftige forslag, der lover godt for virksomhederne, og som kan bidrage til at sætte en positiv udvikling i gang inden for bl.a. bedre kommunal erhvervsfremme, finansiering til mindre virksomheder og færre ansættelsesklausuler. I det følgende findes en gennemgang af en række af de forslag i vækst-udspillet, som er af særlig interesse for Akademikerne.

Bedre erhvervsservice i kommunerne – ja tak!

Akademikerne roser regeringens udspil for at anerkende og understøtte det offentliges, herunder især kommunernes rolle, i at sikre bedre vilkår for både de etablerede, de nystartede og de internationale virksomheder her i landet. Akademikerne kvitterer hermed for regeringens fokus på, at det skal være nemmere at drive virksomhed i Danmark ved at stille krav om reduktion af sagsbehandlingstiderne, mindske unødvendige reguleringskrav og administrative byrder samt sætte spot på den lokale erhvervsfremmeindsats.

De offentlige myndigheders service er et vigtigt rammevilkår for virksomhedernes vækst og dermed også for jobskabelsen. Akademikerne håber derfor også, at forslagenes videre udvikling vil sætte fokus på at øge synergien mellem den lokale erhvervsindsats og den lokale beskæftigelsesindsats. Der er flere stærke kommunale eksempler på, at den bedste service til virksomhederne opstår, når hele paletten af tilbud og tilladelser tages med i en professionel håndtering af virksomhedernes behov. Det skaber sammenhæng og kræver færre ressourcer fra virksomhederne. Men som Ingeniørforeningens kommunekatalog fra november 2013 viser, så er der i dag meget store udsving mellem de forskellige kommuners tilbud. Akademikerne håber derfor, at et vækstforlig vil højne standarden for erhvervsservicen hos alle relevante offentlige aktører i landet – både for etablerede, nystartede og internationale virksomheder.

Akademikerne hilser også eksportinitiativerne velkomne. Vi håber, at det lykkes regeringen at finde flertal til at afsætte de foreslåede yderligere 155 mio. kr. til eksportfremme, og at disse øremærkes til at sikre, at de små og de nye virksomheder løftes ind i øgede eksportmuligheder  og ud på de internationale markeder.

Fokus på finansiering til mindre virksomheder i vækst

Regeringen foreslår i vækstpakken en styrket adgang til finansiering for at få flere vækstvirksomheder. De fleste af de foreslåede initiativer er målrettet virksomheder, som allerede er godt i gang, og der er kun få forslag, der direkte stimulerer udvikling af nye virksomheder.

Finansiering af vækst i små virksomheder, foreslår regeringen, vil ske ved at tilføre nye midler til vækstlån (lån på min. 2 mio. kr.), målrettet små virksomheder i vækst og til vækstkautioner (lån på under 2 mio. kr.) Det er værd at bemærke, at vækstlånene er forholdsvis dyre, og at efterspørgslen derfor har været beskeden sammenlignet med vækstkautionerne, hvor der gennem årene har været en stor og stigende efterspørgsel.

Akademikerne finder det relevant at videreføre eksisterende velfungerende ordninger, men vil pege på, at der fortsat mangler en økonomisk håndsrækning til de virksomheder, som befinder sig i opstartsfasen.

Der er dog et par af finansieringsforslagene, som vil kunne komme iværksættere til gavn. Det gælder forslaget om at indføre et fradrag på 650.000 kr. for investorer, der går ind med risikovillig kapital til virksomheder med under 50 ansatte. Det, forventer vi, vil gavne både nye og små virksomheder. Og det gælder også forslaget om at nedsætte skatten på udbytte, som er en opfølgning på sidste års afskaffelse af iværksætterskatten. Det, forventer vi, vil fremme investeringslysten i små opstartsvirksomheder i Danmark.

Regeringen anerkender dog, at der i kølvandet på krisen er opstået store finansierings-problemer for opstartsvirksomheder i Danmark, og den tilkendegiver derfor, at den vil se på mulighederne for at styrke crowd-funding i Danmark.

Akademikerne finder det vigtigt, at der bliver et større politisk fokus på de svære betingelser for opstartsvirksomheder. Det er derfor positivt, når regeringen foreslår, at der i samarbejde med de regionale vækstfora udvikles et nyt sparrings- og uddannelsesforløb med brug af mentorer (succesfulde iværksættere) for iværksættervirksomheder med potentiale for vækst.

Færre ansættelsesklausuler, mere fleksibilitet for medarbejderne

Med initiativet følger regeringen op på bl.a. Produktivitetskommissionens anbefalinger om at skærpe lovgivningen på området, så danske virksomheders muligheder for at gøre brug af arbejdsmarkedsklausuler begrænses mest muligt. Regeringen skal have stor ros for at tage problemstillingen op og gøre noget ved det. Det er initiativer, der ikke koster statskassen noget ved den umiddelbare gennemførelse, og på sigt kan det, når der ses på de udenlandske erfaringer, gå hen og blive en samfundsmæssig kæmpegevinst, når en bedre udnyttelse af den humane kapital fører til større produktivitet og vækst i virksomhederne samt opstart af nye virksomheder mm. Spørgsmålet er dog, om regeringens initiativer er nok til for alvor at få gjort noget ved problemet.

Regeringen foreslår, at de gældende regler fremover skal gælde alle lønmodtagere, og at konkurrenceklausuler begrænses til en varighed på maksimalt 12 måneder. Jobklausuler skal forbydes og kompensations-reglerne for andre klausuler ændres, så lønmodtagerne kompenseres mere, jo længere klausulen er. Endelig igangsættes en analyse af udenlandske erfaringer med klausuler.

Regeringens initiativ er en stor håndsrækning til især LO-fagbevægelsen, som herved kan få dæmmet op for brugen af klausuler på faggrupper, hvor det er helt åbenlyst, at klausulerne kun har et snævert virksomhedsprotektionistisk hensyn til stor skade for den fri konkurrence på disse områder. Akademikerne mener, at klausulerne helt bør afskaffes, eller i det mindste at anvendelsen begrænses mest muligt. Det er kun ret og rimeligt, at alle lønmodtagergrupper sikres samme rettigheder i form af kompensationsadgang mv. hvis de bliver pålagt klausuler.

Det er et godt initiativ at få sat en tidsmæssig begrænsning på klausulerne. 12 måneder er dog fortsat al for lang tid at gå og vente på at få lov til at bruge sine kompetencer. Det er et unødvendigt spild af den humane kapital til stor skade for samfundet og den enkelte. Det er også et problem for virksomhederne, at de ikke frit kan vælge den mest kompetente arbejdskraft.

Et totalt forbud mod brugen af jobklausuler er den helt rigtige vej at gå. Virksomheders aftaler med hinanden om ikke at hverve og ansætte hinandens medarbejdere, hører ikke hjemme i et moderne erhvervsliv båret af fri konkurrence. Virksomhederne kan i stedet benytte sig af attraktive løninstrumenter (fx aktieløn og aktieoptioner, bonus mm) og partnerskaber, gensidigt forlængede opsigelsesvarsler mm, hvis de ønsker at fastholde medarbejdere. Forbuddet måtte dog gerne udvides til også at omfatte alle andre mobilitetshæmmende klausuler på arbejdsmarkedet, herunder konkurrence og kundeklausuler.

Klausulerne begrænser i praksis medarbejderen i at gøre brug af sine kompetencer inden for de områder, hvor medarbejderen vil være mest kvalificeret og særligt vil kunne byde ind med noget. Derfor er en kompensation på kun halvdelen af lønnen ikke tilstrækkeligt, når der i realiteten bliver lagt beslag på hele medarbejderens kompetenceområde. Derfor er det helt rigtigt at forhøje den lovpligtige kompensation, hvis det ønskede formål om at begrænse brugen af klausuler mest muligt, skal forfølges. Det vil dog have langt større effekt, hvis virksomhedens modregningsadgang i kompensationen blev afskaffet. For i realiteten er det en gratis omgang for virksomhederne at pålægge medarbejdere klausuler, når de kan modregne den i anden lønindtægt, som den fratrådte medarbejder måtte få i et andet job.

Der er masser af gode erfaringer og forskning om de samfundsmæssige konsekvenser af klausulerne. Den danske forskning på området siger også meget klart, at der er meget, der taler for en positiv gevinst for samfundet ved en ændring af lovgivningen om klausuler. Det er sympatisk at igangsætte en analyse af de udenlandske erfaringer, og Akademikerne vil gerne bidrage positivt til dette analysearbejde. Analysearbejdet må dog ikke sætte de øvrige initiativer i stå. Danmark har brug for, at der bliver handlet nu.

Udenlandsk arbejdskraft er med til at sikre velstand og velfærd i Danmark

I Akademikerne er vi enige med regeringen i, at det er afgørende med gode forudsætninger for, at rekruttere udenlandsk arbejdskraft for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Vi ser ikke udenlandsk arbejdskraft som en trussel, men som en mulighed og en ressource, der kan bidrage til en videreudvikling af vores velstand og velfærd.

Udenlandsk arbejdskraft skal aflønnes på danske vilkår Siden indførelsen af beløbsordningen har der været en stigning i antallet af opholdstilladelser givet på baggrund af denne ordning, og et fald i – dvs. på bekostning af – antallet af opholdstilladelser på greencard-ordningen. Mens det eneste krav til beløbsordningen har været en årlig bruttoløn på 375.000 kr., så er der flere krav til greencard-ordningen, som er baseret på en individuel vurdering, baseret på et omfattende pointsystem.

I den nye fast track-ordning stilles der ikke alene et lønkrav til virksomhederne, men også krav om aflønning i henhold til danske overenskomster/praksis for at blive certificeret og få adgang til at benytte ordningen.

Ligeledes strammes der i kravene til greencard-ordningen.  Sprogkrav skærpes, perioden afkortes til 2 år og kravene til en forlængelse af greencard skærpes, således at det bliver et krav, at greencard-indehaveren har tjent, hvad der svarer til startlønnen for nyuddannede bachelorer på det danske arbejdsmarked inden for det seneste år.

Regeringens udspil om justeringer i beløbsordningen og greencard-ordningen, der er målrettet rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, er i fin overensstemmelse med den danske aftalemodel og den fælles erklæring om fremtiden for Europas arbejdsmarked, som vi i Akademikerne har udarbejdet sammen med DA, LO og FTF om, hvor vi slår fast, at udenlandsk arbejdskraft ansættes på samme vilkår som den danske arbejdskraft.

Udenlandske iværksættere er nu også velkomne Den nye ordning ”Start up Denmark” om opholdstilladelse til udenlandske iværksættere er noget, som vi fra Akademikerne har været varme fortalere for. Hvis ordningen skal andet end at fjerne eksisterende barrierer for en målgruppe, der vil kunne generere vækst i og uden for Danmark, så vil det kræve, at der også sættes midler af til at tiltrække målgruppen. Der er nemlig hårdt brug for at styrke iværksætterkulturen i Danmark, og udenlandske iværksættere kan være et vigtigt element i en iværksætterstrategi.

Bedre og mere fleksible regler for udenlandske forskere Forslag om ikke at stille krav om fuldtidsarbejde for udenlandske forske-re i Danmark, om at fritage forskere for arbejdstilladelse i op til 3 måne-der, om at potentielle ph.d.-stipendiater fritages for arbejdstilladelse i op til 3 måneder, om at alle ph.d.er får 6 måneders jobsøgningsophold, er alle positive signaler om, at vi politisk gør en indsats for at holde på vore udenlandske studerende.

Flere internationale skolepladser og kompetencer her i landet Akademikerne hilser det meget velkommen, at regeringen vil skabe bedre rammer for internationale arbejdstageres hverdag her i landet. Det vil lette den svære fastholdelse af højtkvalificeret international arbejdskraft i virksomhederne her i landet. Udover nemmere adgang til ”myndighedsdanmark” med one-stop-shops mv., handler det især om tilgængelige jobmuligheder for den medfølgende partner og relevant skoleplads til børnene. Akademikerne kvitterer derfor for regeringens forslag om flere internationale skolepladser i Danmark. Akademikerne finder det også centralt, at der tilbydes internationalt akkrediterede skolepladser i tilknytning til et antal af landets folkeskoler med tilgængelig adgang for både danske og internationale børn.

Akademikerne er dog kede af, at regeringen ikke benytter denne vigtige lejlighed til at sørge for, at danskernes internationale kompetencer højnes og fremtidssikres – på et strukturelt plan: Danske børn bør sikres langt flere muligheder for at opnå bedre internationale kvalifikationer end tilfældet er i dag. Det vil højne danske børns internationale kompetencer, styrke netværk på tværs og give mindre kommuner en reel chance for at sikre et godt, internationalt skoletilbud – og dermed deltage i kapløbet om tiltrækning af internationale virksomheder.

En mere ambitiøs ’både-og’-tænkning vil både styrke danskeres lyst og muligheder for internationale jobs – og allervigtigst forbedre den danske arbejdsstyrkes kompetencer betragteligt. Det vil gavne den danske konkurrenceevne og fremtidssikre vores lille land i en hastigt globaliserende verden ved at styrke vores position som en åben, dynamisk økonomi oppebåret af viden, indsigt og udsyn.

Mere og bedre voksenuddannelse ja tak – men til alle

Regeringen foreslår med denne vækstpakke en konkret udmøntning af VEU-midlerne på 1 mia. kr. til efter- og videreuddannelse, som blev sat af i Vækstplan DK fra foråret 2013. Akademikerne finder det positivt, at der bliver gjort en stor indsats for at understøtte et højere kvalifikationsniveau i arbejdsstyrken gennem videreuddannelse af ufaglærte og faglærte, så flere ufaglærte bliver faglærte og flere faglærte tager en videregående uddannelse.

Akademikerne vil dog i den sammenhæng bemærke, at det ikke kun er dem med kortere uddannelser, som har behov for livslang læring. Der er behov for videreuddannelse på alle niveauer – også for dem, som har en videregående uddannelse – hvis de skal kunne bidrage til virksomhedernes udvikling og innovation gennem hele livet. Det ønskelige er, at den danske arbejdsstyrke som helhed fastholder og øger sit kompetenceniveau, og i den sammenhæng er den helt ensidige satsning af VEU-midlerne på de kortere uddannede et lidt kedeligt signal.

Øget kvalitet og relevans i videregående uddannelser

Regeringen benytter vækstpakken til at tage ejerskab til tre forslag fra Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Forslagene retter sig mod øget brug af central dimensionering, færre udbud af uddannelser samt øget information og gennemsigtighed i de uddannelsessøgendes studievalg.

Akademikerne er enig i behovet for at se nærmere på de videregående uddannelser, hvor der er tale om systematisk overproduktion i forhold til beskæftigelsesmulighederne. I forlængelse heraf er Akademikerne åben for at se på, hvorledes uddannelserne bedre kan dimensioneres, og Akademikerne har tidligere foreslået en central koordinering af optaget på de universitetsuddannelser, der udbydes på flere institutioner.

Ligeledes er Akademikerne åben for en tættere koordinering af uddannelsesudbuddet på tværs at institutioner, særligt de små fag, med det formål at sikre, at uddannelserne er baseret på forskning og undervisning fra solide faglige miljøer.

Endelig er Akademikerne glad for regeringens forslag om at sikre bedre information og gennemsigtighed for de uddannelsessøgendes studievalg. Et centralt informationssystem har været et ønske fra Akademikerne igennem de senere år, senest relanceret sammen med Danske Universiteter som fælles indspil til Kvalitetsudvalgets arbejde.

Investeringer i forskning og udvikling giver øget innovation i erhvervslivet

Med vækstpakken foreslår regeringen, at der afsættes 3 mia. kr. til grundkapital til Grundforskningsfonden. Fonden er én af de største succeser i dansk forskningspolitik og har gennem årene grundlagt en lang række forskningscentre, som har bidraget til det meget høje kvalitetsniveau i dansk forskning og skabt grundforskning, der udgør grundlaget for megen anvendt forskning. Akademikerne støtter ubetinget regeringens forslag om at tilføre fonden flere midler, så den kan fortsætte med at oprette nye grundforskningscentre frem til 2026.

Derudover foreslår regeringen, at der i 2015 udmøntes ca. 240 mio. kr. til strategisk forskning og innovation i regi af Danmarks Innovationsfond. Regeringen foreslår samtidig, at midlerne bl.a. kan bruges til at igangsætte to nye samfundspartnerskaber om big data og materialeteknologi. Akademikerne finder det som udgangspunkt positivt, at disse to partnerskaber igangsættes, men da pengene dertil skal hentes fra forskningsreserven, forekommer det mest hensigtsmæssigt, at den samlede forskningsreserve fordeles på én gang i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Dermed kan der bedst foretages en afbalancering af bevillingerne til forskellige typer af forskning.