Regeringen har indgået en politisk aftale om en styringsreform for universiteterne med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Akademikerne er ikke enige med regeringen i behovet for en så gennemgribende styringsreform, men kan dog konstatere, at den politiske aftale på væsentlige punkter indeholder markante forbedringer i forhold til regeringens oprindelige udspil.

Akademikerne finder det godt, at ministeren alligevel ikke skal involveres i, hvem der bliver formand for udpegningsorganet, men havde samtidig gerne set, at udpegningsorganet ikke skulle indstille til ministerens godkendelse, hvem der skal være bestyrelsesformand. I Akademikernes optik burde det være bestyrelsen, der konstituerer sig i sin midte.

Akademikerne finder det positivt, at man har lyttet til kritikken af den manglende medinddragelse og medbestemmelse af ansatte og studerende i indstillings- og udpegningsprocessen, idet der nu alligevel bliver plads til en medarbejder og en studerende i udpegningsorganet.

”Jeg er glad for, at det er lykkes at rykke på nogle af de meget kritisable elementer i regeringens styringsudspil. Desværre har man ikke villet lytte til ønsket om, at bestyrelsesformanden bør vælges i bestyrelsens midte. Det er ærgerligt, at man fastholder, at det er udpegningsorganet, der finder bestyrelsesformanden til ministerens godkendelse. Dermed risikerer man, at bestyrelsesformanden mister legitimitet. Det handler til syvende og sidst om akademisk frihed og dermed om universiteternes omdømme, også internationalt. Det er helt afgørende for, at universiteterne kan leve op til deres samfundsmæssige forpligtelse om at bedrive forskning og give forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Med den indgåede aftale ser Akademikerne frem til, at der nu for alvor bliver sat politisk handling bag de fine intentioner om mindsket detailregulering og styringsmæssige overlap, som det er formuleret i regeringsnotatet vedr. lovforslaget: ”Det er forventningen, at forbedringen af de ledelsesmæssige rammer på sigt kan mindske behovet for detailregulering af universiteterne. Med afsæt i de styrkede rammer for ledelse på universiteterne, er det således forventningen, at man fremover kan løse en række udfordringer uden at gribe ind med centrale regler som f.eks. ledighedsbaseret dimensionering og fremdriftsreform.”

”Vi vil fra Akademikerne holde ministeren fast på, at der nu bliver sat politisk kraft bag de fine ord om mindre detailregulering, så vi kan få indfriet denne del af styringsreformen. Ministerens udspil til nyt bevillingssystem, der forventeligt kommer inden længe, bliver den første chance for regeringen til at vise, at man mener sine ord alvorligt,” slutter Lars Qvistgaard.