08 jun Fra frafald til omvalg

Debatindlægget blev bragt i Uniavisen d. 8/6/2023 og kan findes her. 

Er du studerende, håber jeg, du er glad for dit valg af uddannelse og at du trives med dit studiemiljø. Sandsynligheden for, at du måske går med tanken om at skifte til en anden uddannelse – eller at du allerede har været forbi andre uddannelser – er nemlig overvejende.

Den tørre statistik viser, at omkring hver fjerde studerende dropper ud af sin uddannelse inden for de første to år og særligt det første år, er frafaldet højt. Og med de senere års tendenser, er det forventeligt, at 13.500 ud af de 65.000 studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse i 2022, vil fortryde deres studievalg og skifte uddannelse.

Selvfølgelig kan det være svært at vælge den rigtige uddannelse når mulighederne er så mange. Og naturligvis er det ikke så enkelt at vælge noget, man ikke kender og ikke har erfaringer med. Det er et grundvilkår, at man som ung uddannelsessøgende og studerende befinder sig i den del af livet, hvor man i takt med nye erfaringer, bliver klogere på sig selv, sine faglige interesser og motivation. Det kan for mange føre til, at man finder ud af, at man har foretaget et forkert uddannelsesvalg og dropper ud. Frafald er ikke nødvendigvis skidt, men det kræver, at frafaldet bliver til omvalg.

Derfor giver det også god mening, at studerende, der bliver forsinket i studietiden på grund af studieskift, har mulighed for ekstra SU-klip. Vi har hos Akademikerne kigget nærmere på brugen af det sjette SU-år og vores analyse viser, at det helt overvejende er studieskiftere, der bruger ekstra SU-klip og altså ikke – som nogle vil kunne foranlediges til at tro – af studerende, der gerne vil trække studietiden lidt ud.

Det er en myte, at det sjette SU-år bruges af studerende til ”at skynde sig langsomt”. Realiteten er, at de bachelorstuderende, der ikke skifter studie i gennemsnit, bruger syv uger mere SU end uddannelsens normerede tid, mens bachelorstuderendende, der har skiftet studie, bruger 114 uger mere SU. Dette billede understøttes også af, at den gennemsnitlige studietid for bachelor- og kandidatuddannelserne er faldet siden 2011 med hhv. en måned for bachelorer og hele syv måneder for kandidater.

Fjerner man det sjette SU-år, risikerer vi, at flere studerende falder fra, i værste fald uden at påbegynde en ny uddannelse. I bedste fald, at mange studieskiftere må lade sig forsinke på den nye uddannelse, fordi de bliver nødt til at arbejde væsentligt flere timer om ugen, ved siden af studiet, for at få økonomien til at hænge sammen.

At fjerne det sjette SU-år vil nok give et provenu fra direkte besparelser og reduktion af tid i uddannelsessystemet, men det vil komme med en pris – for den enkelte og for samfundet. I stedet skal vi som samfund have en helt anderledes ambition, der handler om at få skabt sammenhæng og fleksibilitet i det videregående uddannelsessystem til gavn for de unge, der står over for at skulle vælge uddannelse og for de studerende, der måtte have fortrudt deres valg af uddannelse.

Akademikerne har netop offentliggjort et stort uddannelsesudspil ”Flere åbne døre”, hvor vi blandt andet foreslår en meritreform, der skal gøre det nemmere og mere gennemskueligt for den studerende at skifte uddannelsesretning med meningsfuld merit, dvs. uden unødvendig studietidsforsinkelse.

For os at se, skal universiteterne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner i langt højere grad være del af løsningen i forhold til få reduceret den samlede studietid. Det er ikke rimeligt og ønskværdigt, at studieskiftere ofte må starte forfra – også selv om den studerende allerede har gennemført relevante fag på en anden uddannelse.

Vi har brug for et videregående uddannelsessystem, der kan betrygge de studerende i, at forkert uddannelsesvalg ikke lukker døre, men åbner ny, og at man ikke har spildt tiden på en forkert uddannelse, men at der er masser af muligheder for at få anerkendt allerede gennemførte fag på en ny uddannelse. I dag er det i høj grad op til den studerende selv at finde ud af, hvor og hvordan man måske kan få merit for allerede, gennemførte fag. Samtidig er mange uddannelser meget tilbageholdende med overhovedet at give merit.

En positiv sideeffekt ved en meritreform er, at forsinkelsen ved studieskrift vil blive nedbragt. Vores egne beregninger peger på et arbejdsudbud på ca. 3.500 fuldtidsbeskæftigede og ca. 920 mio. kr. i provenu ved besparelser på SU, uddannelsesbevillinger og skatteindtægter årligt. Vores beregninger er bevidst konservative, for det er en bærende præmis, at meritgivningen skal være faglig meningsfuld. Vi skal ikke tilbage til de dårlige erfaringer med tvangsmerit; studieskifteren skal kunne sige nej tak til merit, der ikke giver fagligt mening.

Vi foreslår blandt andet et nationalt meritsamarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og Uddannelsesministeriet. Det nationale meritsamarbejde skal identificere og fastlægge særlige uddannelsesklynger på tværs at uddannelsesinstitutioner, hvor det giver fagligt mening. Det arbejde skal bruges til at skabe klare merit- og uddannelsesveje og til en særlig tværgående vejledningsindsats for studieskiftere.

Akademikernes forslag til meritreform er et afsæt til dialog med universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne sammen med politikerne og centrale interessenter. En ambitiøs og vellykket meritreform kræver inddragelse af uddannelsesinstitutionerne, for det er dem, der har ansvaret for det faglige niveau og dem der vil skulle implementere reformen i praksis.