På baggrund af en ny undersøgelse kan Akademikerne påvise, at de studerende som følge af fremdriftsreformen har reduceret deres arbejdsudbud med 18,6 pct., hvilket svarer til mistet skatteprovenu til staten på 677 mio. kr.

Akademikerne har i samarbejde med de akademiske medlemsorganisationer i november 2015 gennemført en survey blandt studentermedlemmerne. Mere end 6.200 studerende har responderet. De studerende er blandt andet blevet spurgt om de arbejder mere eller mindre efter fremdriftsreformen er blevet udrullet på deres studier.

Den nye viden er relevant for de igangværende forhandlinger om justering af reformen. Regeringen har i sit forhandlingsudspil lagt op til, at justeringerne skal kunne holdes inden for reformens økonomiske ramme.

Havde Finansministeriet i sin beregning af fremdriftsreformens gevinst taget højde for reformens påvirkning af de studerendes arbejdsudbud, havde det betydet, at gevinsten ved reformen i stedet for de 935 mio. kr. skulle reduceres til 258 mio. kr.

”Universiteterne får måske nok mere fleksibilitet med regeringens udspil – og det er godt – men fremdriftsbøden er fortsat sat til 935 mio. kr., da det er den gevinst ministeriet hidtil har forventet, at reformen giver. Når vi nu kan dokumentere, at staten taber skatteindtægter for 677 mio.kr. så bør økonomien jo også justeres, så fremdriftsbøden fremover kun vil være 258 mio. kr.” siger vicedirektør i Akademikerne Jakob Brandt

Fremdriftsreformen har betydet, at studerende der har en god ide og ønsker at starte egen virksomhed har skullet vælge mellem deres virksomhed eller at droppe ud af studiet. Regeringen har i sit forhandlingsudspil adresseret behovet for bedre rammer for studerendes iværksætteri.

”Regeringen sender hele aben over til universiteterne når de fastholder, at universiteterne skal betale en bøde, hvis de giver orlov til studerende med iværksætterambitioner, fordi de dermed forsinkes i deres samlede studietid. Kæden hopper helt af her og reelt er der ingen forbedring for iværksætterne i forhold til i dag. Akademikerne mener derfor, at de personer som universiteterne tildeler orlov til meriterende aktiviteter, fx iværksætteri, studie i udlandet eller praktik bør holdes uden for beregningerne om studiefremdrift, da disse aktiviteter er noget vi som samfund ønsker af de studerende prioriterer”, siger Jakob Brandt.