Regeringens udspil ligner i høj grad den 2025-plan, vi har set før. Den vigtigste nyhed er, at der i dansk økonomi allerede er et råderum. Akademikerne er uenige med regeringens vurdering af, at det er nødvendigt at øge dette råderum frem mod år 2025. For eksempel varsler denne 2025-plan nok engang SU-ændringer.

SU’en er igen kommet i regeringens søgelys. Regeringen vil senere fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en, der skal bidrage til tidligere indtræden på arbejdsmarkedet og derved øge arbejdsudbuddet med 10.000 fuldtidspersoner.

Regeringens Helhedsplan 2025 fra sidste år indeholdt fortællingen om, at en forringelse af SU’en ville stoppe tilstrømningen af EU/EØS studerende til de danske videregående uddannelser. Regeringen har med sin 2025-plan stadig til hensigt at forringe SU’en, men i stedet for at gentage fortællingen om de udenlandske studerende, handler det denne gang om, at en forringet SU skal tilskynde de studerende til hurtigere studiegennemførelse og dermed give et større arbejdsudbud.

Det er yderst tvivlsomt, at der kan laves en så simpel kobling mellem SU og færdiggørelse, som regeringen lægger op til. Fx er danske studerende typisk udeboende og i høj grad selvforsørgende og dermed afhængig af lønindtægt ved siden af studiet til at supplere SU’en. Og i det regnestykke spiller adgangen til billige studieboliger en helt afgørende rolle for studerenes mulighed for at kunne passe studierne. En forringelse af SU’en vil risikere at bidrage til at forsinke de studerende, fordi flere – særligt fra lavere sociale kår, som undersøgelser fra blandt andet Norge har påvist – vil være tilbøjelig til at påtage sig uhensigtsmæssigt mere erhvervsarbejde ved siden af studierne.

Det er heller ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden, når regeringen skriver, at den nuværende indretning af SU-systemet ikke giver økonomiske incitamenter til hurtigere studiegennemførelse. SU-reformen i 2013 betyder fx, at studerende mister deres SU efter et halvt års forsinkelse. Der er således allerede indlagt økonomisk incitament på de studerende til hurtigere studiegennemførelse. Ligeledes er der med samme reform kommet incitament til hurtigere studiestart, idet studerende for at være berettiget til 12 måneders SU, ud over normeret studietid, skal starte på en videregående uddannelse inden for 2 år efter afsluttet adgangsgivende ungdomsuddannelse. Man kan derfor argumentere for, at en forringelse af SU’en vil forringe det økonomiske incitament, der ligger i SU-systemet til at tilskynde de studerende til hurtigere studiestart og gennemførelse.

Akademikerne finder det dybt bekymrende, at regeringen ikke har bedre blik for SU’ens betydning for den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Regeringen nævner faktisk indledningsvist, at et højt uddannelsesniveau er med til at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Akademikerne skal minde om, at et højt uddannelsesniveau i international sammenhæng er resultatet af dansk uddannelsespolitik i de seneste 30-40 år, hvor ikke mindst adgangen til gratis uddannelse og SU har afgørende betydning for, at 73 pct. af nyuddannede kandidater i dag kommer fra ikke-akademiske hjem.

Flere år på arbejdsmarkedet
Regeringen ønsker på tilbagetrækningsområdet dels at håndtere samspilsproblemerne i det opsparingsbaserede pensionssystem, dels at adressere at få pensionsdækket restgruppen gennem lovpligtig obligatorisk pensionsopsparing og dels at styrke det økonomiske incitament til et længere arbejdsliv. Mange af forslagene bygger på de forslag, som den tidligere Venstre regering præsenterede i efteråret 2016.

Forslagene kan deles i to grupper. Håndtering af samspilsproblemer og restgruppen i det opsparingsbaserede pensionssystem samt økonomisk tilskyndelse til et længere arbejdsliv.

Håndtering af samspilsproblemer og restgruppen
Samspilsproblemet er en væsentlig udfordring for det danske opsparingsbaserede pensionssystem, og regeringen ønsker at adressere dette gennem en styrket og målrettet alderspension, der udbetales som en løbende ydelse (enten en livrente eller en ratepension), men som ikke modregnes i folkepensionen. Ordningen forbedres, så der i de sidste 5 år før folkepensionen kan indbetales 55.000 kr. om året frem for de 29.600 kr. Samtidig sænkes grænsen for de øvrige aldersgrupper til 5.000 kr.

Akademikerne mener, at tiltaget er skridt i den rigtige retning, og regeringen har ret i, at samspilsproblemerne er størst de sidste 5 år før folkepensionsalderen. Men der er også betydelige samspilsproblemer for store grupper, som indbetaler de sidste 10-15 år af deres arbejdsliv, hvorfor tiltaget kun tager hånd om en meget lille del af problemstillingen med en forholdsvis stor provenuvirkning. Der afsættes en pulje på 2½ mia. kr. hertil, og samtidig bidrager en fremrykket beskatning af pensionsopsparingen til finansieringen heraf. Således er der tale om et forholdsvis dyrt forslag, som samtidigt svækker de offentlige finanser i fremtiden. Alt i alt er der tale om et lille skridt i den rigtige retning, som dog ikke fuldt ud tager hånd om udfordringen.

Regeringen foreslår også en lovpligtig obligatorisk pensionsopsparing til restgruppen på nær de selvstændige (som også dækker freelancerne), og som skal administreres af ATP. Således indfases frem mod 2026 en lovpligtig obligatorisk pensionsordning på 2 pct. for alle, som ikke indbetaler minimum 6 pct. til pension. Ordningen finansieres af lønmodtageren og administreres af arbejdsgiveren. Tanken er endvidere, at ordningen med tiden skal øges til en lovpligtig obligatorisk ordning.

Akademikerne mener, at det er vigtigt, at der tages hånd om restgruppen, men om lovgivning er den bedste vej er tvivlsomt, og dette forslag fra regeringens side vil alt andet lige svække de kollektive obligatoriske ordninger, der udspringer af overenskomsterne. Dertil kommer, at undtagelsen af de selvstændige i forslaget i realiteten betyder, at denne ordning ikke tager hånd om de løst beskæftigede, som har vekslende ansættelsesformer. I en periode er de kortidsansatte (måske med en pensionsordning), mens de i andre periode arbejder som selvstændige freelancere, hvor de undtages for denne ordning. For politikerne bør det være langt vigtigere at tage hånd om samspilsproblemerne – og så bør det overlades til parterne at udbygge de opsparingsbaserede pensionsordninger. Dertil kommer, at forslaget også har en social slagside, da overførselsmodtagere vil blive pålagt at spare op til pension af deres overførselsindkomst.

Økonomisk tilskyndelse til længere arbejdsliv
Regeringen fremlægger også en række initiativer til styrket økonomisk incitament til et længere arbejdsliv. Det drejer sig om følgende forslag: 1) Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. 2) Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension: Gevinst ved senere tilbagetrækning. 3) Optjeningsprincip for pensionsydelser: Bedre sammenhæng til pensionsalder. 4) Målrettet indsats for fastholdelse af ældre medarbejdere. 5) Ændring af integrationsydelse og indførelse af dansk bonus.

Akademikerne mener, at det overordnet er fornuftigt at styrke tilskyndelsen til, at den enkelte forlænger arbejdslivet, navnlig i en tid, hvor befolkningen bliver ældre. Der er tale om forslag, der øger incitamentet til at udskyde tilbagetrækningen gennem fx en bonus som skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og den opsatte pension. Der er også forslag, som ændrer incitamentet ved at spare i ydelsen, som fx forslaget om optjeningsprincip, der skærper kravene for brøkpension samt ændringen af integrationsydelse og introduktion af dansk bonus. Begge tiltag er målrettet personer, der ikke bor i Danmark hele livet. Det er også positivt, at regeringen vil lave en målrettet indsats for at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet gennem en pulje, om end den er begrænset. Fremadrettet er det vigtigt at fokusere på løbende kompetenceudvikling til sikring af employability igennem et langt arbejdsliv, men også fokus på arbejdsmiljøet, hvor navnlig et godt psykisk arbejdsmiljø får større betydning i fremtiden for at fastholde ældre medarbejdere på arbejdspladsen.