Det har siden regeringens 2020-plan været kendt, at regeringen vil finde 2 mia. kr. på SU-systemet og de videregående uddannelser. Med regeringens reformudspil kan der nu sættes tal på, hvor mange af de 2 mia. kr. regeringen vil finde på besparelser, og hvor meget der skal findes på afledte effekter ved et øget arbejdsudbud, når flere studerende kommer hurtigere gennem uddannelserne.

Regeringen forventer således at kunne finde 1,2 mia. kr. på direkte besparelser i SU-systemet, mens de resterende 0,8 mia. kr. hentes i form af afledte effekter ved hurtigere gennemførelse.

Som ventet er regeringens reformudspil en bred pallette af tiltag. De økonomiske tiltag er primært rettet mod de studerende, men også universiteterne må holde for. Men hvor udspillet fremstår meget håndfast i forhold til at få de studerende til at ændre studieadfærd, er det noget mere uklart hvorledes regeringen vil sikre, at universiteterne løfter deres del.

AC’s formand Erik Jylling udtaler:
“Vi ved, at der er stor forskel på studietiderne på universiteterne. Derfor kan studietidsforsinkelse ikke kun tilskrives langsomme studerende, hvilket regeringen da også synes at anerkende. Men djævlen ligger som altid i implementeringen, og her fremstår regeringens udspil knap så klart. Jeg vil derfor opfordre til, at universitetsuddannelserne og hele uddannelsessystemets andel i reformen bliver gjort mere konkret. For det er afgørende, at vi finder tiltag, der kan nedbringe den unødige forsinkelse uden, at uddannelsernes kvalitet sættes under pres.”

“Samtidig ved vi, at SU-systemet har haft stor betydning for en positiv social uddannelsesmobilitet, og at det ekstra SU-år har bidraget til at sikre en høj fuldførelsesgrad, trods studieskift undervejs. Danmark ligger således i OECD’s top 3 for fuldførelsesgrad, mens Norge og Sverige er placeret under såvel EU- og OECD-gennemsnittet.  Derfor er jeg også glad for, at regeringen vil bevare det ekstra SU-år for studieskiftere.”

Regeringens otte forslag til reformtiltag:

1. SU’en begrænses til normeret tid ved studiestart mere end 2 år efter adgangsgivende eksamen
• Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kan kun modtage SU på deres videregående uddannelse svarende til den normerede studietid.
• Studerende, der begynder mere en 2 år efter adgangsgivende eksamen får adgang til en udvidet lånemulighed ud over den kortere SU-periode. Ved studieskift gives der dog også for denne gruppe op til i alt 12 måneders ekstra SU.
• Reglen om en karakterbonus på 1,08 afskaffes.

2. Øgede krav til de studerende om fremdrift på studierne på de videregående uddannelser
• Studerende kan fremover kun være 6 måneders forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.
• Det skal gøres obligatorisk på de videregående uddannelser, at alle studerende tilmelder sig fag og prøver svarende til et fuldt studieår, og at muligheden for at melde fra afskaffes.
• Ikke-gennemførte prøver og eksaminer skal fremover tælle som brug af ét af de tre prøveforsøg.

3. Nye rammer på de videregående uddannelser, der støtter en aktiv studiegennemførelse
• De barrierer som i dag skaber unødvendig forsinkelse for de studerendes gennemførelse af deres studier skal reduceres, og der skal sikres bedre muligheder for overgange og skift mellem studier.
• Automatisk merit for forhåndsgodkendelse ophold og fag, der er taget i udlandet eller på andre danske uddannelsesinstitutioner.
• Bedre merit for praktikophold og ved studieskift.
• Færre barrierer for overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser.
• Bachelorstuderende skal have mulighed for at tage fag på deres efterfølgende kandidatuddannelse.
• Optag eller studiestart to gange om året (sommer og vinter), hvor det er relevant og passer til uddannelsernes opbygning.

4. Øgede krav til universiteter om forbedringer i studietiden
• Den nuværende færdiggørelsesbonus justeres, så universiteterne frem mod 2020 forpligtes til at reducere studietiden med 3,7 måneder i forhold til det aktuelle niveau.
• For universiteter, der allerede ligger lavt i studietid, er målet at fastholde det nuværende niveau.
• Hvis universiteterne ikke når målet, vil det udløse mindre bevilling.

5. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser
• Fremover skal det kun være muligt at modtage SU til GSK på de såkaldte turbokurser af 3-6 ugers varighed.
• Samtidig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med gymnasial uddannelse.

6. Højst fem ungdomsuddannelser med SU
• Der skal indføres et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser. Loftet gælder også optagelse af et evt. SU-lån.

7. Ændret SU til hjemmeboende
• Reglerne for SU til alle hjemmeboende, der går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, harmoniseres og ændres, så de studerende får et grundstipendium, der svarer til grundsatsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige.
• Ud over grundstipendiet ydes et forældreindkomstafhængigt SU-tillæg til de hjemmeboende. Tillægget udgør samme beløb, som det tillæg, der i dag ydes til de 18-19-årige hjemmeboende i ungdomsuddannelserne.
• SU’en bliver gjort afhængig af begge forældres indkomst- uanset om forældrene bor sammen eller ej. Samtidigt hermed forhøjes den maksimale indkomstgrænse for berettigelse til fuldt SU-tillæg fra ca. 314.000 kr. til ca. 335.000 kr. og aftrapningen ændres.

8. Samme regulering af SU som af overførselsindkomster som fx dagpenge og kontanthjælp
• SU’en i perioden 2016-2023 reguleres med samme procent som de øvrige indkomstoverførsler, dvs. satsreguleringsprocenten minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012.

Mere information
Erik Jylling, formand for AC, tlf.: 51 28 39 45
Birgit Bangskjær, chefkonsulent, tlf.: 22 49 58 55