Handelsaftale mellem EU og USA må ikke åbne døren for social dumping

Akademikerne, LO og FTF ser positivt på forhandlingerne om en ny handels- og investeringsaftale mellem EU og USA.

 

Det er vigtigt for Danmark med en ambitiøs transatlantisk handels- og investeringsaftale mellem EU og USA. Udviklingen har gennem mange år været, at handelsbarrierer gradvist er blevet nedbrudt i EU og over for resten af verden. Det er en grundlæggende positiv tendens, som fortsætter med de aktuelle forhandlinger mellem EU og USA om ”The Transatlantic Trade and Investment Partnership” (TTIP).

Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, udtaler:

”Et resultat af TTIP-forhandlingerne vil blive bedømt på dets evne til at skabe vækst og beskæftigelse, uden at der bliver gået på kompromis med ordentlige arbejdsforhold. En aftale må heller ikke underminere sociale- og miljømæssige fremskridt eller demokratiske principper. En handels- og investeringsaftale, som tilgodeser erhvervsliv og aktionærer på bekostning af arbejdstagere og forbrugere, kan vi ikke acceptere.”

Handelsaftale berører ikke offentlige uddannelses- og sundhedsområder

Akademikerne, FTF og LO er tilfredse med, at EU-kommissionen tidligere på året har understreget, at alle EU handelsaftaler vil være særlige garantier. Disse garantier sikrer, at de enkelte EU-landes regeringer fortsat frit kan styre de offentlige tjenester på fx sundheds- og uddannelsesområdet, som de ønsker.

En vigtig del af forhandlingerne er debatten om ISDS, et internationalt voldgiftsystem, der betyder, at en udenlandsk virksomhed, der udsættes for f.eks. diskriminerende behandling i forhold til nationale virksomheder, kan  få sagen prøvet ved en international voldgift og i tilfælde af krænkelse få erstatning.

Læs mere på EU-kommissionens hjemmeside: Protecting public services in TTIP and other EU trade agreements

Job og vækst i Danmark

De tre hovedorganisationer har store forventninger til de kommende drøftelser i EU om forhandlingerne af TIPP. En omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale forventes at skabe både arbejdspladser og vækst i Danmark.

Læs mere om Akademikerne, FTF og LO’s arbejde med Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Læs mere om Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) på EU kommissionens hjemmeside

Mere information
Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, frl@ac.dk, 2966 6977
Käthe Munk Ryom, Chefkonsulent i Akademikerne, km@ac.dk, 2249 5866