Hjælp til at skabe drømmefirmaet

Innovationsfonden åbner nu for et nyt hold iværksætterpiloter. Iværksætterdrømmen vokser på universiteterne. Ansøgningsfristen hos Innovationsfonden er den 12. oktober 2016.

 

Tænk at få mulighed for at skabe sit eget og blive iværksætter. Udvikle en spændende idé til en virksomhed og se den vokse og få succes. Sådan tænker flere og flere unge i dag, som går med drømmen om et få en anden type arbejdsliv end det klassiske arbejdsliv som lønmodtager.  De ønsker at blive iværksættere.

Lysten til at starte egen virksomhed er blandt studerende på danske universiteter vokset eksplosivt de seneste 10 år. Det viser en analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Iværksætteraktiviteten blandt studerende og nyuddannede på bachelor-og kandidatniveau er samlet steget med 43 pct. fra 2001 til 2011. Særligt de nyuddannede på kandidatniveau går oftere efter at blive iværksættere. Deres iværksætteraktivitet er fra 2001 til 2011 steget med 159 pct.

Læs analysen her

Bliv iværksætter med egen pilotordning
Men det er ikke altid lige sådan at kaste sig ud i det og blive iværksætter. Det er en god ide at få hjælp til at omsætte iværksætterdrømmene til realitet. Derfor har Innovationsfonden åbnet for et tilbud til håbefulde iværksættere, hvor de kan få hjælp til at komme stærkt fra start. Tilbuddet hedder: Iværksætterpilotordningen, som er en støtteordning, målrettet færdiguddannede fra landets videregående uddannelsesinstitutioner, som har lyst og mod på at udvikle deres innovative iværksætteridé.

Tilbuddet har kørt siden 2015 og til dato er 99 iværksætterpiloter send ud at flyve. I dette efterår åbnes for en ny runde ansøgere. Det er kun dem med de bedste og mest levedygtige forretningsideer, som bliver lukket ind. Der har været mange ansøgere til de forrige runder, og max. 10 pct. er endt med at blive en del af ordningen.

Praktisk om iværksætterpilotordningen
Iværksætterpiloten vil modtage personlig rådgivning og en månedlig ydelse på 14.473 kroner i op til 12 måneder og et tilskud på 35.000 kr. pr. iværksætterpilotforløb til køb af ekstern rådgivning, udstyr el.lign.

For at komme i betragtning til iværksætterpilotordningen skal du være færdiguddannet med en offentlig ordinær videregående uddannelse, en ph.d.-uddannelse eller en SU-berettiget privat videregående uddannelse. Ordningen er for enkeltpersoner eller teams op til tre personer.

Læs mere om iværksætterpilotordningen