På DI’s årsdag luftede Socialdemokratiets Mette Frederiksen tanken om, at visse universitetsbachelorer skal kunne forlade universitetet for at arbejde i et antal år uden – som tilfældet er i dag – at miste retten til at fortsætte på kandidatoverbygningen. Læs debatindlæg af Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, bragt i Altinget den 5. oktober 2017.

Jeg vil gerne kvittere Mette Frederiksen for at have fokus på universitetsuddannelserne. Hos Akademikerne har vi gennem flere år talt for elastik i bachelorernes retskrav, så vi er med Mette Frederiksen et langt stykke af vejen. Men vi vil dog gerne gå længere. Vores bud er, at der helt grundlæggende er brug for øget fleksibilitet i overgangen fra bachelor til kandidat, ikke kun for få udvalgte, men for alle universitetsuddannelser, netop ved at lave elastik i bachelorernes retskrav. Vi har sammen med DI tidligere foreslået en femårig retskravsperiode for bachelorerne.

En øget fleksibilitet vil givet få flere ambitiøse og dygtige bachelorer til at stå af og afprøve deres faglighed på arbejdsmarkedet, fordi de med et udvidet retskrav ved, at de på et senere tidspunkt kan færdiggøre deres uddannelse på kandidatniveau. Fra studieåret 2018 bliver det muligt at tage en erhvervskandidat på deltid med krav om, at den studerende er tilknyttet en virksomhed. De to nybrud i dansk uddannelsespolitik vil tilsammen være godt nyt for virksomhederne og for den enkelte bachelor. Men også for kandidatuddannelserne, fordi flere studerende med deres praksiserfaring vil kunne berige uddannelserne.

Men øget fleksibilitet må ikke gøres til synonym for lavere faglighed. Og derfor kan vi heller ikke følge Mette Frederiksen i, at man skal kunne få merit for sit erhvervsarbejde på kandidatuddannelsen, ”som tak for hjælpen”, som Børsen formulerede det i sin dækning af årsmødet. Forslaget om merit for erhvervserfaring vil svare til, at studerende skulle kunne få merit for deres studiejobs. Det er ikke en hjælp for de studerende, at deres faglighed på den måde bliver udhulet og det er det heller ikke for arbejdsgiverne.

Praktikforløb – det der i dag kaldes projektorienterede forløb – udløser jo heller ikke ECTS-point, fordi der gives merit for praksiserfaring. ECTS-pointene afspejler netop de faglige krav der stilles til forløbet, med definerede læringsmål, vejledning af den studerende og en afsluttende bedømmelse af den studerendes projektopgave.

Det er god uddannelseskvalitet når praksis og teori meningsfuldt kobles sammen og styrker den studerendes læringsudbytte. Men vi går for langt, hvis vi tror praksis kan erstatte faglighed.