26 apr Jobmarked: De privatansatte mangler uddannelse

Bragt i Pol(Kultur)/Rasmus Conradsen, chefkonsulent i Akademikernes Centralorganisation og Anita Vium Jørgensen, cheføkonom i 3F, 26.4.2012 (10)

Uddannelsesniveauet i den private sektor halter efter det offentlige. Den udvikling påkalder sig opmærksomhed, når vi samtidig står overfor en udfordring med at øge Danmarks konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Der er behov for initiativer, som kan løfte uddannelsesniveauet i den private sektor over en bred kam. Et konkret sted at starte er at få antallet af ufaglærte på arbejdsmarkedet reduceret og få øget virksomhedernes appetit efter akademikere.

Uddannelsesefterslæbet i den private sektor kan illustreres ved, at næsten 40 procent af de beskæftigede i de private byerhverv er ufaglærte, mens andelen i den offentlige sektor kun er omkring 25 procent. Samtidig har knap 13 procent af de beskæftigede i den offentlige sektor  en lang videregående uddannelse, mens det kun gælder godt 7 pct. i den private sektor.

Det er bekymrende, når man fra både teoretiske og empiriske analyser ved, at uddannelse øger produktiviteten i virksomhederne.

Udbredelse af akademikere til de mindre virksomheder har som strategisk fokus at skabe nye videns-arbejdspladser. Filosofien er at bruge samfundets uddannelsesinvesteringer bedst muligt. Uddannelsesløftet kræver, at der trykkes på flere knapper; der skal nye uddannelsestilbud og rettigheder til uddannelse, og vi skal blive bedre til at fange og hjælpe den store gruppe, der aldrig fik en uddannelse, fordi de har læse/stave problemer.

En del af svaret er systematisk udvikling af kompetencepakker, hvor man kan samle en faglært uddannelse i moduler. Enten med udgangspunkt i de praktiske erfaringer og kurser, man i forvejen har eller ved at opbygge pakken helt fra bunden af. Fælles for både højt- og lavt uddannede er, at arbejdsmarkedspolitikken skal være løftestang for at øge niveauet i den private sektor.