28 sep Karakterloft risikerer at forværre presset blandt unge

Af Lisbeth Lintz, Formand for Akademikerne. Bragt i Altinget d. 15/08 2022.

Da regeringen kort før sommerferien fremlagde et forslag til et nyt optagesystem, var der mange gode takter. Blandt andet styrket vejledningsindsats til unge fra uddannelsesfremmed baggrund, og at der i ansøgningsprocessen indlægges spørgsmål med feedback, som skal hjælpe den unge til at reflektere over uddannelsesvalget og få inspiration til andre uddannelser.

Også regeringens forslag om, at unge, der ikke har en adgangsgivende uddannelse, får bedre mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse med fem års relevant erhvervserfaring, er et fremragende forslag. Det vil sende et vigtigt signal til unge: Ro på, uddannelsestoget er ikke kørt, selv om du ikke fik en studentereksamen efter folkeskolen. Jeg er enig i, at vi skal have et meget mere fleksibelt uddannelsessystem, der tilpasser sig de unge – og ikke omvendt.

Det er bestemt også sympatisk, at regeringen med sit udspil til nyt optagelsessystem vil gøre op med den usunde præstationskultur, der presser de unge i jagten på høje karakterer med stress og mistrivsel til følge.

Problemet er reelt. Det viser den nationale sundhedsprofil fra tidligere i år, hvor vi ser, at mistrivsel er stigende blandt unge – og mere end i den øvrige del af befolkningen. Det skal vi tage dybt alvorligt.

Men, hvorvidt et karakterloft, er den rigtige kur mod præstationspres, er desværre tvivlsomt. Faktisk kan et karakterloft ende med at skabe endnu mere præstationspres og tilmed være mere socialt skævt. For ud over at skulle score høje karakterer i gymnasiet, vil den uddannelsessøgende også skulle præstere ved en individuel bedømmelse.

Vi frygter, at det kan ende med blot at forskyde det pres, der allerede findes på ungdomsuddannelserne, ind i optagesystemet. Såfremt individuelle bedømmelser ikke tilrettelægges hensigtsmæssigt, kan de endda være mere socialt skævvridende end karakterer alene. Og der ér meget, der peger i retning af, at individuel bedømmelse, som fx samtaler, motiverede ansøgninger eller test, har en social slagside. Det viser blandt andet undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut.

For Akademikerne er det centralt, at vi fastholder et optagesystem, der er transparent, effektivt, socialt retfærdigt og ikke i sig selv skaber pres og mistrivsel. Men vi er også meget opmærksomme på, at en eventuel justering af optagesystemet ikke kan stå alene, hvis vi skal karakterpres til livs.

Jeg håber, politikerne vil se på karakterskalaen, for her er jeg overbevist om, at der kan hentes forbedringer. Der ligger endda allerede et gennemarbejdet forslag fra regeringens eget ekspertudvalg for en ny karakterskala. Faktisk virker det en kende besynderligt, hvis man ikke samtidig ser på karakterskalaens indretning og dens anvendelse, når nu målet er mindre præstationspres på de unge

Regeringen skal have tak for at tage unges mistrivsel alvorligt. Men hvis ikke de kommende forhandlinger kommer til at betyde ændringer i regeringens udspil, risikerer de gode intentioner at få modsatte effekt.