DØR-rapport: Kun få hjælpes ved ændring af genoptjeningskrav

Beregningerne giver imidlertid ikke det fulde billede, påpeger Akademikerne i en kommentar, da vismændene ikke tager højde for positive adfærdsændringer, hvis det bliver lettere at genoptjene dagpenge.

 

Akademikerne kvitterer for en ny vismandsrapport, som blandt
andet har konjunkturudsigterne, dagpengeregler og tilbagetrækningsmønstre blandt
de væsentligste emner.

Danmark endnu ikke på vej ud af lavkonjunkturen

Sortsyn præger den aktuelle konjunktursituation. Vismændene
forventer en BNP-vækst på beskedne ¼ pct. i 2013, hvorefter økonomien ventes at
vækste i underkanten af 2 pct. i hhv. 2014 og 2015.

Rapporten påpeger et interessant skisma, idet
konjunktursituationen tilsiger en lempelse af finanspolitikken, men dette
begrænses af EU’s krav til den strukturelle saldo. Vismændene opfordrer på den
baggrund regeringen til at arbejde for, at EU beslutter at tillade lande med grundliggende sunde offentlige finanser at fravige de aktuelle saldokrav.

Akademikerne mener, at det er ærgerligt, at sådanne EU-hensyn i situationen blokerer for at dosere finanspolitikken hensigtsmæssigt
og deler i øvrigt vismændenes vurdering af vigtigheden i, at der opnås fælles
forståelse for problemet i EU. Det skal tilføjes, at dette er endnu et eksempel
på, at vi i Danmark har en stigende udfordring i forhold til at kunne anvende
finanspolitikken som vækst- og beskæftigelsesstimulerende redskab. Der forestår
generelt et udviklingsarbejde, så arsenalet af mulige finanspolitiske lempelser
forfines, så man i højere grad kan stimulere beskæftigelsen bredt set inklusiv
de videntunge brancher, når behovet for mere ekspansiv finanspolitik opstår.

Kun 15 pct. af “akutledige” kan reddes af lempeligere genoptjeningskrav

Den nye DØR-rapport kan muligvis mistolkes som en legitimering af det nuværende genoptjeningskrav i dagpengereglerne. Vismændene konkluderer i hvert fald, at en “tilbagerulning” af genoptjeningskravet til 26 uger i modsætning til de nuværende 52 uger højst vil give 15 pct. af de akutledige en fornyet dagpengeret.

Akademikerne vurderer dog, at disse beregninger ikke giver det fulde billede af en lempelse, da vismændene ikke medtager positive adfærdsændringer, hvis det bliver lettere at genoptjene dagpenge. Et forkortet genoptjeningskrav vil øge incitamentet til
at tage selv meget kortvarige job, da kludetæppet af kortere ansættelser bliver
mere overskueligt. Kombineret med fx ændrede regler for supplerende dagpenge og
opgørelse af dagpengeforbrug i timer fremfor uger vil det blive muligt at
designe en mere differentieret jobsøgningsstrategi og dermed også bidrage til
øge det samlede arbejdsudbud.

Vismændenes analyser tyder på, at dagpengereformen – den forkortede dagpengeperiode og forøgede genoptjeningskrav – har haft en positiv beskæftigelseseffekt, selv kontrolleret
for konjunkturmæssige forhold. Akademikerne finder ikke dette overraskende. Det
væsentlige er, at denne beskæftigelseseffekt har været markant mindre end
håbet, da dagpengereformen blev besluttet, og der derfor fortsat er behov for
at gentænke hele regelsættet for dagpengesystemet med henblik på at finde en
langsigtet løsning uden et stort antal ledige mister forsørgelsesgrundlaget.

Selvpensionering ses som et stigende problem

Vismandsrapporten fremhæver, at der siden 1990’erne er sket
en udbygning af arbejdsmarkedspensionerne, som betyder, at flere i fremtiden
vil have råd til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Vismændene
vurderer på baggrund af dette, at effekten af de seneste års pensionsreformer
dermed kan blive mindre end hidtil vurderet. Der foreslås derfor en række
skattemæssige justeringer m.m., herunder bl.a. ændringer af pensionsmodregning
i folkepensionen, opsat ældrecheck, skattefradrag til folkepensionister og
bortfald af særlige boligregler for de ældre.

Akademikerne påpeger, at opbygningen af
arbejdsmarkedspensionerne grundlæggende er en succeshistorie, som har styrket
den moderne velfærdsstat – en succeshistorie som mange andre lande misunder os.
Man skal derfor være påpasselig med at overproblematisere selvpensionering som
fænomen.