Valg af uddannelse er den første og største beslutning, et unge menneske skal foretage sig. Det kan være angstfyldt, fordi konsekvenserne ved at vælge forkert kan virke uoverskuelige og livsdeterminerende. Selvom det lineære liv er en illusion, og en uddannelse kan bringe en helt anden vej, end den vi forestillede os, da vi var unge, bringer det ikke trøst til den unge, der står lige nu og her og skal vælge uddannelse.

Det vi kan gøre, er at skabe et uddannelsessystem, der kan håndtere, at den unges motivation for at vælge uddannelse meget vel ændrer sig undervejs i takt med nye erfaringer og modenhed. Det er det, et videregående uddannelsessystem skal kunne rumme.

Nogle uddannelsesveje tegner sig tydeligt med et væld af perspektiver, mens andre veje peger direkte mod lukkede døre. Går man med en studentereksamen videre på en akademisk bacheloruddannelse er der et klart perspektiv hele vejen til en kandidatgrad.

Står man med en erhvervsuddannelse og appetit på at lære mere, er mulighederne langt færre og mere brogede. Vi kan tilbyde dem optagelse på en række erhvervsakademiuddannelser, hvilket er både vigtigt og væsentligt, men det er desværre også sådan, at mulighederne er langt færre, end de er for dem, der kommer med en gymnasial baggrund. En forskelsbehandling som meget vel kan være en del af forklaringen på erhvervsuddannelsernes rekrutteringsudfordringer.

En erhvervsakademiuddannelse er en god vej til en videregående uddannelse – men den ender brat efter 2-2½ år, hvor man ikke har nogen sikkerhed for at kunne komme videre. Erhvervsakademierne udbyder en række overbygningsuddannelser, som kan bruges til at komme fra erhvervsakademi- til professionsbachelorniveau, men man skal søge optagelse på ny. Døren er ikke bare åben.

Vi har en forventning om, at der – hinsides COVID-19-krisen – vil være politisk lydhørhed. Før pandemien traf Folketinget flere perspektivrige politiske beslutninger, som baner vej for større fleksibilitet i uddannelsessystemet. Et bredt folketingsflertal besluttede at fjerne uddannelsesloftet, hvilket vi hilsner velkommen. Der er ingen tvivl om, at uddannelsesloftet har været en betydende stressfaktor for mange unge mennesker, fordi konsekvensen af at træffe et forkert uddannelsesvalg blev så vidtrækkende for den enkelte.

Den rigtige retning

Vi vil også gerne rose et enigt Folketing for den politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, som konsoliderer universitetsbachelorernes retskrav på at kunne fortsætte på kandidatuddannelsen og udvider det til at gælde tre år. Det udvidede retskrav giver den enkelte universitetsbachelor mulighed for at stå af og i ro og mag prøve kræfter med de nyerhvervede kompetencer med vished for at der indenfor 3 år vil være mulighed for at gå tilbage til universitetet og en kandidatuddannelse.

Meget peger i den rigtige retning, og meget er vitterligt sket siden 2011, hvor alle de videregående uddannelser blev samlet under samme ministerium. Hensigten dengang var netop i højere grad at få udviklet et mere sammenhængende videregående uddannelsessystem. Der er både brug for og plads til at arbejde videre med at få åbnet nogle af de lukkede døre rundt omkring i systemet.

Bragt i Altinget 26-06-2020