Ledighed September 2019

Ledighedsprocenten har sæsonmønster

Hen over året er ledighedsprocenten højest i august måned. Det fremgår af figuren for årene 2017, 2018 og 2019. Det er et resultat af, at mange akademikere dimitterer henover sommeren. Dimittendernes søgeledighed påvirker dermed den samlede ledighedsprocent. Hver sæson falder ledighedsprocenten fra august frem mod april-maj måned, med undtagelse af februar måned, hvor der også er et betydeligt antal som dimitterer.

Faldet i ledighedsprocenten fra august frem til april-maj måned er kraftigere i 2018-2019 sæsonen, sammenlignet med udviklingen året før fra august 2017 frem mod april-maj 2018. Det kan tyde på, at beskæftigelsesmulighederne er blevet gunstigere.

 

Højere ledighedsprocent blandt kvindelige akademikere

Udviklingen i bruttoledigheden mellem mænd og kvinder følger hinanden, men niveauet for kvinderne ligger højere end for mænde-ne. Således har kvindelige akademikere 1,5 procentpoint højere ledighed end mandlige akademikere i den aktuelle måned. I hele perioden har kvinderne haft en højere bruttoledighedsprocent. Forskellen har varieret fra 1,2 pct. til 1,6 pct.

 

Landsstatistikken i PDF-format          Landsstatistikken i Excel-format