Ledighedsstatistik September 2021

Lav ledighed blandt akademiske sommerdimittender

Sommerdimittender defineres som akademikere, der færdiggør deres uddannelse i sommermånederne juni, juli og august. Figuren viser bruttoledighedsprocenten for sommerdimittender for årgang 2011-2021 én måned efter dimission.

Bruttoledigheden blandt akademikere, der er dimitteret denne sommer, ligger på 32 pct. én måned efter dimission. Det svarer til 4.387 fuldtidspersoner. Dette er 1.165 færre bruttoledige end sidste år, hvor antallet af ledige sommerdimittender var 5.553 fuldtidspersoner, som svarer til 43 pct. Det er samtidig det laveste ledighedsniveau i 10 år. Den lave ledighed er til trods for at antallet af sommerdimittender er steget i perioden, hvor næsten tre gange så mange sommerdimittender er meldt ind i a-kassen.

 

Landsstatistikken i PDF-format          Landsstatistikken i Excel-format       Ledighedsstatistik forside