15 nov Mangel på arbejdskraft: Virksomhederne må selv tage større ansvar

Væksten går i stå, hvis ikke vi formår at imødekomme virksomheders behov for arbejdskraft. Sådan lyder meldingen fra både arbejdsgivere og regering. I starten af oktober landede en aftale med arbejdsmarkedets parter om mangel på kvalificeret arbejdskraft og i kulissen venter forhandlinger om regeringens udspil »Danmark kan mere I« og reformkommissionens arbejde.

Af Lars Qvistgaard, Formand for Akademikerne. Bragt i Berlingske 15/11 – 2021.

Det er altid en god idé at undersøge forholdene omhyggeligt, før man griber til handling. Men aktuelt er arbejdskraftprognoser blevet en regulær kampplads. Prognoser er behæftet med mange usikkerheder, da de bygger på en grundantagelse om, at fremtiden ser ud nogenlunde som nutiden. Det siger næsten sig selv, at det ikke vil være tilfældet, og at det derfor må ende galt. I en analyse fra AE-rådet fra 2015 lød meldingen, at der i 2025 ville komme til at mangle 72.000 faglærte, og i år lyder meldingen fra selvsamme AE-råd, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte. Ingen højere, fristes man til at spørge.

For at undgå misforståelser, vil jeg gerne slå fast, at vi selvfølgelig skal hjælpe de virksomheder, som her og nu står og mangler hænder. Men det kræver, at vi må kigge på hele arbejdsmarkedet, dvs. både efterspørgslen på og udbuddet af arbejdskraft. Så hvorfor er der ingen, som interesserer sig for at undersøge arbejdsgivernes efterspørgsel og praksis? Det er jo forhold, som virksomhederne selv kan gøre noget ved.

Under sidste højkonjunktur i 2015 benyttede kun 12 procent af virksomhederne jobcentrene som rekrutteringskanal, og to ud af tre virksomheder valgte netværk som en central rekrutteringskanal. Også virksomheder må søge bredere, når de går på medarbejderjagt. Men for virksomheder gælder det samme som for lønmodtagere: Kan man ikke finde drømmejobbet, i dette tilfælde drømmemedarbejderen, så må man få det til at fungere med et alternativ. Vi ser heldigvis mange gode eksempler på, hvordan en grundig dialog med virksomhederne om præcis hvilke opgaver, der skal løses, kan føre til et godt match. Men husk nu på, at fire ud af fem stillingsopslag bliver besat, til trods for arbejdsgiveres meldinger om akut mangel på arbejdskraft.

Flere virksomheder peger på, at de ønsker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Muligheden eksisterer allerede via positivlisten, hvor virksomheder frit kan ansætte arbejdskraft fra et tredjeland, hvis vedkommende har en uddannelse, som kvalificerer til jobbet. Der er altså ikke behov for at udvide adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Endelig kan virksomhederne »stjæle« drømmemedarbejderen fra andre virksomheder, men det kræver, at de er i stand til at tilbyde højere løn, bedre vilkår eller andet, der kan få arbejdskraften til at søge hen, hvor gevinst og afkastet af kompetencerne er størst.

Korte kurser

Men arbejdsgiverne peger på andre løsninger. De mener, at der skal sættes ind over for arbejdskraftudbuddet. Aktuelt er der en efterspørgsel på it-kompetencer. Det er vores erfaring, at målrettede kurser kan være vejen til at få de efterspurgte kompetencer. Det har vist sig at være tilfældet i projekt »IT-STAR«, hvor ledige akademikere blev tilbudt korte it-kurser, og i lige under halvdelen af tilfældene endte det med en fastansættelse. En fokuseret efteruddannelsesindsats kan derfor justere arbejdsudbud-det, så det matcher virksomhedernes efterspørgsel.

En anden måde at øge udbuddet på er ved at få flere seniorer i spil. Kan virksomheder tilbyde seniorerne fleksibilitet, kan de få ekstra hænder her og nu. I dag sender erfarne og dygtige seniorer stribevis af ansøgninger uden at komme til jobsamtale og føler sig derfor pressede til at gå på efterløn eller stoppe ved folkepensionsaldren. Tænk, hvis flere virksomheder kunne blive bedre til at fastholde og rekruttere seniorer.

En tredje mulighed er at få ledige til at søge bredere. Men nyuddannede arbejdsløse akademikere søger både fagligt og geografisk bredt. De er også parate til at flytte efter jobbet, når der altså er et job at flytte til. Mit budskab er derfor, at løsninger på mangel på arbejdskraft skal findes ved at have fokus på både efterspørgsel og udbud. Virksomhederne har indtil nu lagt for stor vægt på udbudssiden. Tiden kommet til, at virksomhederne også selv tager et større ansvar for eksempel ved at søge bredere og gøre sig mere attraktive.